Tekst & Foto Johnny Tauman
10. juli 2020

Så langt øjet rækker, vajer de snorlige rækker med blomstrende kartoffelplanter for vinden. Landmand Lars Jensen, der bor på Varming Østergård på Stavnagervej, dyrker 133 ha kartofler af sorten KURAS,
Lars, som i folkemunde blot hedder ”Kartoffel-Lars” jf. vores lokale kilde Søren Mulvad, har sat/lagt kartoflerne 26./27 april – og forventer at tage dem op omkring 15. oktober.
– De 118 ha er melkartofler til AKS i Toftlund (Andels-Kartoffelmelsfabrikken), mens de sidste 15 ha er til opformering, fortæller Lars, hvis marker er består af sandjord uden sten.
Kuraskartofler anvendes til kartoffelmel – knoldene bliver meget store, men til gengæld få ved hver plante, hvorfor der kan lægges tæt. Og så har den endnu en god egenskab. Det er den bedste kartoffel mod skimmel, hvilket giver besparelser /reducering af sprøjtemidler.