Tekst & Collage: Johnny Tauman     Foto: Roager Ridecenter
1. august 2022

Der var masser af liv og glade besøgende igennem hele dagen, da Roager Ridecenter holdt Åbent Hus i weekenden. – Vi er super taknemmelige for en helt igennem fantastisk dag med gæster fra nær og fjern, lyder det fra Lena og Jesper, der også stod for en række af dagens konkurrencer, som Inge fra Rideudstyr Syd Aps, Gammelgaard Multiservice, GladHest Hestemassage og Land og Fritid havde sponsoreret præmier til.
– Jannie-Maria Philipp løb med førstepræmien – Et flot komplet spring sponseret af Gammelgaard Multiservice, fortæller Lena til RYK IND RIBE, der håber, at få mange kunder til enten opstaldning eller ridehuskort til den store ridehal.
Blandt gæsterne var der stor begejstring for de optimerede faciliteter – og mange gange udtryk for at ville tegne aftaler på ridehuskort.