Tekst og foto: Renè Jørgensen
25. maj 2023.

Ribe Motion afviklede igen i år Frøs Tulipanløb

Ribe Motion afviklede igen i år Frøs Tulipan løb gennem de smukkeste og mest trafiksikre stier og veje i Ribe. Ruterne på 4 og 8 km og walk 4 km. tiltrak ikke færre end 550 deltagere, der blev sendt afsted i det smukke forårsvejr og i år kunne man hverken klage over blæst eller kulde, vejret var perfekt til et løb.

Igen i år havde klubben valgt at etablere et aktivitetsområde på P-pladsen ved Sct. Pedersgade foran hovedengen, hvor der blev solgt grillpølser og vand og løberne kunne efter løbet hygge sig i området ind til præmieoverrækkelsen kl. 19.45.  Før løbet kunne man møde de fokuserede løbere og der var mange kvikke bemærkninger.
En medarbejder fra AB catering mente nu nok at de var det største hold, altså hvis man måtte lægge kiloene sammen, lød det med et grin. Da var løbet ikke startet, men der var overskud til en munter bemærkning.

Med løbet er tulipanfesten i Ribe i gang og der var blandt deltagerne tvivl om det i år er 30 år siden det første løb blev afviklet.

Alt forløb som det skulle, og løbeklubbens medlemmer (RIMO) leverede en flot indsats for at få løbet afviklet.

Løbets 5 største hold

Nr. 1 Riberhus Privatskole stillede med 150 deltagere.

Nr. 2 Volkswagen & Skoda Ribe, 40 deltagere

Nr. 3 Team Skjern Bramming, 33 deltager

Nr. 4 Ribe Katedralskole, 31 deltagere

Nr. 5 Færdselsstyrelsens Personaleforening, 23 deltagere.

Se alle resultater: HER