Tekst Hasse Jørgensen, fotos René Jørgensen, fredag den 26. maj 2023

I det helt rigtige vejr – ikke for koldt, ikke for varmt – lagde Tulipanfesten fredag aften fra land, og med den stemning, der var i byen fredag aften, tyder alt på en rigtig god Tulipanfest.

Hos Katrine Ibsen i Sønderportsgade varmede veninderne på en festligt pyntet terrasse op til den store Tulibierfest med kølige sommerdrinks, og på Torvet trak Ribe Politikorps traditionen tro op.

1400 mennesker – fuldt hus – samledes til Tulibierfest i teltet på festpladsen, og rundt om i byen ved eksempelvis Hotel Dagmar, Stenbohus og Strygejernet var der også masser af liv.

Politikorpset trak op på Torvet