Tekst Hasse Jørgensen, pessefoto, mandag den 18.oktober

I starten af november har Ribe Ju-Jitsu tre kæmpere klar ved VM: Ud over Jeppe Tellund i selve VM, stiller Jacob Lund og Jakob Bergsted op ved U21 VM, som afholdes samtidig i Abu Dhabi.

Desuden er Camilla Prien Tobiasen udtaget af det internationale forbund til at dømme og Claus Prien Tobiasen, der er Sporteschef i Ju-Jitsu Danmark, rejser med landsholdet og hjælper til som coach for kæmperne.

Selvom man kan være mere en stolt over at have tre kæmpere ved et VM, har klubben faktisk flere kæmpere med potentialet til at deltage ved et VM. Sebastian Lund og Emil Jensen har for tiden ikke formen og desuden er der problemer med at få et visum til Ali Siroosi. Ali er flygtet fra Iran til Danmark og skal ved VM stille op under flygtningestatus og derfor er det lidt mere kompliceret at få et visum. Vi håber dog til det sidste, at han kommer med, så vi har 4 kæmpere til start, siger Claus Prien Tobiasen.

Det er ikke længe siden at Jakob og Jacob deltog ved U21 EM, og selvom det ikke blev til medaljer, fik begge nogle rigtig gode kampe og stævneerfaring, der har været meget værdifuld i forberedelserne til VM. Det samme gælder for Jeppe, som også har været til EM for 2 måneder siden.

– Vores kæmpere har ikke været til rigtige stævner i ca. halvanden år, og derfor var det selve kampene næsten mere vigtige end selve resultatet, selvom en EM-medalje selvfølgelig havde været tilfredsstillende, siger Claus Prien tobiasen.

Med ca. 1400 kæmpere fra 62 nationer bliver VM i år det største nogen sinde. Danmark stiller med i alt 12 kæmpere. Ud over de 3-4 kæmpere fra Ribe er der Freja Jæger fra Bramming, som i det daglige træner meget med kæmperne fra Ribe. Resten af kæmperne kommer Sjælland.

Start efter Covid-19

Claus Prien Tobiasen fortæller videre, at det er som om klubben er ved at få medlemmer tilbage eller rettere sagt, så har der været nogle, som ikke rigtig er kommet i gang igen, men til gengæld har der været en del tilgang af nye medlemmer. Specielt de 6-9-årige børn er strømmet til, så holdet er tæt på at må lukke for yderligere tilmelding.

Selvforsvar for kvinder

Der har også været rigtig stor interesse for det kursusforløb i Selvforsvar for piger/kvinder fra 15 år, som klubben starter efter efterårsferien. Nogle episoder, der for nyligt har været oppe i medierne omkring voldtægt i Ribe, har nok fået flere til at indse, at et selvforsvarskursus kunne være en god investering i ens sikkerhed og ikke mindst tryghed. Kurset var dog planlagt inden.

Det er et gennemprøvet koncept og Ribe Ju-Jitsu har i Camilla og Mikkel Brander to meget kompetente undervisere.

Udover at lære en række helt konkrete og meget effektive teknikker, som indlæres og derefter afprøves under pres, opnås læring om hjernens og kroppens reaktionsmønstre og hvordan du tager kontrol med de signaler, din hjerne sender til dig i pressede situationer.