Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 24. november 2022

Tabt gylle på Koldingvej på en strækning fra Gl. Koldingvejs udmunding i Koldingvej til rundkørslen ved Trojels Knæ bevirkede torsdag eftermiddag en del gener for trafikken på den pågældende strækning.

Trafikken fra øst mod Ribe blev dirigeret ad Gl. Koldingvej ind mod byen, mens trafikken, der kom fra byen via Sorsigvej, Skindermarksvej og Nr. Alle og som skulle nord eller øst på, blev ledet tilbage til byen ad Skindermarksvej, hvor bilisterne kunne tage hovedej 11 videre nord på.

Det var relativt store mængder gylle, der var tabt i det højre spor fra indkørslen til Ribe Biogasanlæg og til rundkørslen, og både Sydvestjysk Brandvæsen fra Ribe, en maskinstation og Ribe Biogasanlægs egne maskiner var sat ind i oprydningen, der varede et par timer.

Gyllen gjorde kørebanen meget glat.