Rykindribe-RETROEN: Torvet har altid skabt lokaldebat ved forandringer

Tekst og foto: Johnny Tauman
24. juni 2018

Torvet i 30´erne

View mod Grønnegade – bemærk de 4 butikker

Torvet rummede i 30´erne mange små butikker, skåret igennem af ”hovedvejen” med den skiltede ”ubetinget vigepligt” fra alle sideveje. Selve torvet var oplyst af en flot gadelygte – og på billedet optaget mod Grønnegade ses i den bygning, som de fleste forbinder med konfekture og is (nogle tænker straks Haugaard), to små butikker med Centrum Sko og Wilhelm Pirchert. De fleste husker sikkert Picherts senere butik med ”vokseværk” i Storegade (hjørnet Fiskergade / Overdammen):
Hvor Bent Lassen i 60´erne drev købmandsbutik – ved siden af Weis stue – var der to butikker. Jørgen Nørgaard drev en tobaksforretning i mere end 50 år (1900-1952), mens sønnen Karl havde købmandsbutik i den anden del af bygningen (nærmest Grønnegade).
Umiddelbart fantastisk, at så mange kunne drive og leve af så små enheder.

Bilismen i vækst

Antallet af biler var stigende – behov for tydelige vejskilte til nærmeste større byer

Den trafikale udvikling betød, at Torvet måtte udstyres med pilevejskilte til nærmeste byer – ligesom der blev opstillet en telefonboks ”midt i krydset”. Hotel Dagmar rummede en tøjbutik (herom senere). Ved siden af Weiss stue drev familien Schmidt Brøchmanns forretning, der bla. solgte legetøj og juleplatter, mens nabobutikken Asger Brøndum trak kvinder til – her var der et bredt sortiment af datidens frakker, kjoler, undertøj mm. Det var i øvrigt i datidens legemekka, at børn hvert år i december stod med næsen trykket mod ruden for at opleve et storslået landskab med elektriske tog.

Fra Greisens Hotel til Hotel Dagmar

Greisens Hotel med butik på hjørnet

Jens Andersen skabte en af datidens største butikker – type lidt som Mads Skjern

Prehn Greisen drev butik i en del af den bygning, som rummede Greisens Hotel. Bemærk bla. på facadeskiltet, at man dengang altid satte punktum efter navnet.
Jens Andersen overtog hele ejendommen i 1912 – og samtidig med Greisens Hotel blev til Hotel Dagmar, så skabte han en for tiden kæmpe butik med damekonfektion – med mange prangende udstillinger, bla. i den karnap, som han senere i 1919 tilføjede samtidig med en modernisering af facaden mod Storegade. Butikken havde mange kunder – ikke blot fra Ribe. De kom rejsende hertil. Butikken fortsatte helt frem til begyndelsen af 60´erne.

Kodeks for skiltning

Bemærk den mangeartede skiltning

Parkering var ikke noget problem

I dag er der klare og tydelige regler for skiltning i Ribes gamle bydel. Noget andet var gældende i 60´erne. Her var der frit spil på alle hylder. Bemærk, at Hotel Dagmar også anvendte tagryggen – med store bogstaver. Parkering var i øvrigt ikke noget problem – og tidsbegrænsning og parkeringsvagt var endnu ikke blevet en del af den danske sprogskat.

Servering på Torvet

Udeservering tæt på trafikken rundt om domkirken

Udeserveringen i 2018 – med den stærkt debatterede træbod

Mange kæmper i dag om kunderne / turisterne på den stor plads ved Domkirken. Hotel Dagmar startede tidligt med udeservering med borde og stole i hvid plast – og havde salg fra en hvid ”pavillon”. Der var delte meninger om det æstetiske look, men da den nuværende ”træ-bod” så dagens lys, så brød modstanden ud i lys lue. Der blev debatteret for og imod – ja mest imod, men alligevel blev den stående og i dag er der andre temaer, der tager dagsordenen. I øvrigt er plastikmøbler erstattet af tidsvarende møblement.

Hotel Dagmar – et gedigent hotel

Karnappen er bevaret fra tiden med manufakturhandel

Facaden mod Overdammen er enkel med indgang til hotellet

Man kan stadig se reminiscenser fra dengang, der var butik i bygningen, som i dag rummer Hotel Dagmar – se blot karnappen. Ligeledes er der indgang fra Overdammen (Storegade).
Hotellet har med sin unikke placering altid trukket mange gæster til – og med de mange tidligere gaslamper er det en smuk bygning på domkirkepladsen.

Grav med græs ved Torvet

Det enkle torv med hotel

Det enkle torv med domkirkegraven med græsareal

Domkirken havde tidligere en grav med græsareal på østsiden – der er to billeder, hvor årstal er ukendt, som viser, hvordan området så ud.