Tekst og foto: Renè Jørgensen
25. november 2022.

Skotske Brian McNeill og bandet Drones and Bellows spillede fantastisk skotsk musik på Ribe Bryghus

Skotske Brian McNeill og bandet Drones and Bellows spillede fantastisk skotsk musik og i de første 45 minutter var Drones & Bellows på scenen. Mellem numrene blev der også tid til spøg. En veloplagt Halvor Bogh kunne to vitser, og dem blev publikum præsenteret for. Den døende mand – en dag tilbage, der luskede ud i køkkenet til konen, der var ved at bage chokoladekage. Et stykke kunne gøre godt, når nu duften kom ind til sygesengen. Bagfrakommende forsøgte den syge mand at tilrane sig et stykke kage, men med et viskestykke blev han jaget væk, med ordnerne ” de er til din begravelse” og vitsen om det delte gebis. Jo muntre var de lystige spillemænd. Upoleret og med enkelte fejl, men stemningen var god.

Drones and Bellows

Bandet har siden debut cd’en udkom i 1997 udgivet yderligere 5 CD’ere. Heraf er 2 udgivet i samarbejde med andre musikere – The Crew O’ The Copenhagen med Brian McNeill i 2010 og Hiimstoun sammen med Dragseth Duo i 2004.

Fra Danmark kommer Halvor Bogh der primært spiller på forskellige strengeinstrumenter. Ligeledes fra Danmark kommer Anker Hintze der spiller på forskellige percussion instrumenter.

Pamela Ann Naylor kommer fra Skotland. Pamela spiller på fløjter, sækkepiber og klaver. Pamela bor i dag i i Danmark med dansk statsborgerskab. Thomas Wieder, spiller på harmonika, concertina og guitar og kommer fra Tyskland. Jörgen Ehlert på bas, cello og guitar, kommer også fra Tyskland.

Drones & Bellows spiller ud over egne komponerede numre, musik fra især Irland og Skotland.

En af de mere sørgmodige sange er Crew of Copenhagen, et skoleskib, der gik ned med 120 drenge. Sangen blev fremført smukt, men giver også lytteren et flashback til skibsulykker af nyere dato.

Når skotske sange synges, er teksterne ofte blodige, og det var da heller ingen undtagelse til aftenens arrangement på Ribe Bryghus.

To og en halv times musik på Ribe bryghus med over 50 solgte billetter skabte hygge. Der venter nok lige så mange til de to næste arrangementer, med Ribe Big Band og Møller og skuldbøl.