Tekst & Foto: Johnny Tauman
26. april 2021

Der har efterhånden vist sig at være en fantastisk opbakning til at gøre skateparken på Sportsvej i Ribe mere familievenlig.

En artikel i RYK IND RIBE om forældre, der gerne vil have mulighed for at sidde ned, når de var med børnene i skateparken betød i første omgang, at formanden for Kultur & Fritidsforvaltningen May-Britt Andrea Andersen fik forvaltningen til at opsætte et bord-/bænkesæt.

Dette affødte dog kort tid efter flere henvendelser fra sponsorer, som også gerne ville medvirke til at styrke familie-stemningen i skateparken: Tiset Savværk valgte straks at sponsere et bord-/bænkesæt, som opsættes inden for 14 dage – og i dag henvendte SkatePro sig også med henblik på at støtte den gode sag: Vi vil gerne sponsere to sæt, fortæller 44-årige CEO Carsten Schmidt, fra SkatePro, der har hovedkontor ved Søften.

Stammer fra Ribe-området

Carsten kommer fra Ribe-området. Han har gået på Vittenbergskolen, inden han fortsatte skolegangen på efterskole. Han stammer oprindeligt fra Høgsbro / Hviding.

SkatePro har over 20.000 produkter

SkatePro er en af Europas største online action sport-butikker med over 20.000 produkter inden for kategorierne løbehjul, rulleskøjter, skateboards, BMX, vinter- og vandsport.
SkatePro en troværdig action sport-butik med et enestående udvalg og et højt serviceniveau, hvor du trygt kan handle uanset erfaringsniveau og alder.