Tekst & Foto: Johnny Tauman
2. december 2021

(anden del af to)

Og så tilbage til Søren. Hvordan lærte du så at læse gotiske tekster?

Mobiltelefonen ringer – og Søren tjekker nummeret. – Den må jeg hellere tage med det samme – det fra Heksemuseet!  Og efter en kort samtale, kan han så meddele, at endnu et par rundvisninger er blevet aflyst grundet Covid 19.

En lille besked hver morgen

Og så kom fortællingen om en ung tysker, som blev lun på en pige under 2. verdenskrig. Det var i Kolding og i et kælderrum. Tyskeren kom til Østfronten, hvor han kom forbi flere vandhuller, som var udrikkelig – forurenet af lig. Men han kom levende tilbage og i 1947 tog han igen kontakt til kvinden i Kolding. Hun rejste ned til ham – ved Mosel, hvor broen var skudt i sænk i krigen. Hun fik kontakt, da hun blev roet over. I 1960 blev de gift.
Nu tænker du sikkert! Det har da ikke noget med det gotiske alfabet at gøre. Men Søren er jo en omhyggelig og durkdreven fætter, så: – Tyskeren blev ansat i min morbrors forretning – og hver morgen, når jeg kom forbi, havde han skrevet en lille besked til mig med gotiske bogstaver. I øvrigt levede han til han blev næsten 100 år.

Den lede fyr – Jakob Rilæder – bedrog alt og alle

Søren gør klar til sin anden kop kaffe – og spiller ud: – For du vil vel også gerne høre til fra min nye bog- SÆD OG USKIK FOR RIBER RET?

Søren med materialerne til den nyeste bog (arkiv foto)

RYK IND RIBEs skribent nikker og spørger så ind til en af de spændende personligheder, som bogen omtaler: Jakob Rilæder.
– Ja, han var så sandelig en led fyr, som boede i Puggaardsgade. Han havde en omfattende palet af lyssky forretninger. Fs. stjal han madvarer og beslaglagde lejeres møbler, når de ikke kunne betale husleje. Jakob Rilæder måtte handle i Varde, da ingen handlende i Ribe ville have ham inden for døren. Men han klarede sig igennem og snød, så det drev. Det gik også en dame ud over en dame – frøken Beck, hvor han havde en veksel og nogle kontanter på bordet. Hans ”ydmyge” væsen gjorde, at han med sin hat som skjul fik både veksel og kontanter med, da han forlod stedet.

Søren Mulvad (foto: René Jørgensen)

Den rette etikette

Tiden flyver afsted, når Søren først får begyndt med sine fortællinger. Og så tilbage til begyndelsen. Hvordan kan man bedst betegne Søren, så hans vedholdenhed og viden samles?   Et mangfoldigt ekvilibristisk sprogligt geni! Han har således i flere af sine bøger en ordliste med begreber, som ikke længere findes i det danske sprog – som fx ordet: degen (et kort sværd).

Huslige pligter venter

Et blik på uret! Søren må videre! Han skal hjem og støvsuge huset, som også er en af de ”pligter” han har i den unikke ejendom i Varming. Den lune jyde har også sådanne pligter.