Johnny Tauman
14. juli 2018
”Verdens bedste – i hvert fald på den tid – romkugler, mon der er flere tilbage?” – ”Hvornår mon vi skal i vandet – og er det koldt?” Der var mange tanker, som forstyrrede de konstante og monotone kommandoer fra den tålmodige svømmelærer, som på bassinkanten med tørsvømning forsøgte at indprente børneflokken fra Ribe de elementære svømmetag!
1, tempo: Håndfladen drejes skråt udad
2. tempo: Armene føres til ¾ favnstilling
3. tempo: Armene bøjes, så fingrene peger mod bunden
4. tempo: Hænderne samles foran hagen
5. tempo: Hænderne føres frem til udgangsstilling
Mange, mange gange blev forløbet gentaget, inden der blev signal til at hoppe i bassinet.
Brørup svømmebad var landskendt
Vi er tilbage – først i 60´erne (måske fra 60 til 63), hvor Ribe endnu ikke havde fået opført sit eget friluftsbad (1964). Ribe Kommune arrangerede i samarbejde med bla. Bispegades Skole ture med tog til Brørup Svømmebad, som var landskendt med et flot anlæg – både størrelse og udformning. Det var lægefruen Margrethe Petersen, der stod i spidsen for at tilvejebringe de nødvendige midler. Hun var stærk og knuste enhver modstand. Da svømmebadet blev indviet 19. juni 1955 viste den samlede byggesum: 315.087 kr.
“Læn dem ikke ud” på vej til Brørup
Mange, mange børn og forældre / familiemedlemmer stod på det brune MR-tog i Ribe. Turen var købt for et symbolsk beløb, og nogle papirsedler / billetter skulle afleveres i toget. Børnene var velklædte og havde tornystre eller skoletasker med. Togturen over Bramming blev nydt – og på de dage, hvor der var kupévogn med, så glemte børnene alt om skiltet: ”Læn dem ikke ud”!
Så vidt mine kilder og jeg selv husker det – så var der hverken lærere eller andre tilsynsførende med – men måske husker du bedre? Det var før fritidspædagogernes indtog i børnenes univers 🙂
Lang gåtur fra stationen til svømmebadet
Fra Brørup station skulle man ud på en lang gåtur – lang fordi man på et tidspunkt kom forbi bygrænsen og gik med marker til begge sider. Alle tog opgaven med bravur – og ingen skubbede og pjattede til hinanden under gåturen.
Efter nogle timer i vandet blev der tid til at spise medbragte klemmer og proviantere i kiosken – daleren i lommen var nu også gloende, og fadet med romkugler bugnede – i hvert fald, da de første var på indkøb.
Trætte børn var noget stille i toget på vej til Ribe
Hjemturen i tog – og naturligvis de lidt mere end 2 kilometer til fods på række – trak den sidste energi ud af børneflokken, som trætte blev afhentet af familie og barnepiger på stationen i Ribe.
Alle var glade – det havde været en super dag – og de monotone kommandoer var glemt for en tid!
Tilbuddet omfattede også børn på Valdemarskolen.
(Kilder: Niels og Inge Weber mfl.)