Tekst & Foto Johnny Tauman
18. februar 2019
Esbjerg drengen Erik Dalbro Møller – født Bag Møllen i Østerbyen den 1. maj 1956 – nød på alle områder Ribe, da han var ung. RYK IND RIBE har besøgt Erik, der bor i Bedsted i Thy – og fået hans fem bedste erindringer om Ribe fra perioden omkring 70 og en halv snes år frem.
Tulipanfesterne har sat stort aftryk
1. Det store smil kommer frem, når talen falder på Tulipanfesterne.
Erik Dalbro – med en højde på 205 cm – gjorde sin grønne Puch Maxi klar med telt og sovepose på bagagebæreren, og så gik det via småveje – og uden styrthjelm – til Ribe, hvor han parkede bag den gamle Ribehal i Sct. Peders Gade.
På engarealet vest for hallen blev der slået lejr. Et lille spidstelt dannede rammen for nogle oplevelsesrige dage med flotte pyntede butikker og vogne i optoget, en tur i tivoli og besøg ved dødsdrommen, hvor der blev kørt på motorcykel på de lodrette vægge.
Og tulipanerne var ”ægte” – håndplukkede – i mange, mange farver.
Vildskab og håndbold i Ribehallen
2. Håndbolden betød rigtig meget for Erik Dalbro, som nævner Ribehallen – den ”runde hal” med drabelige håndboldkampe og lokalopgør. ”Jeg husker bestemt en periode, hvor Ribe HK spillede kampe mod Esbjerg HK og KVIK, Esbjerg – og hvor træner Svend Vilhelm Christensen lavede show i forhold til dommerne og fik publikum op på barrikaderne”, fortæller Erik Dalbro, der også især husker storhedstiden i Ribe Fritidscenter med spillere som: Anders Dahl Nielsen, Ejnar Kristensen og Jan Larsen og mange, mange flere.
Erik Dalbro kom oprindelig fra Esbjerg KFUM, men havde mange træner job – og var derigennem en kendt person i hallerne – trænede bla. TM Tønder i divisionen.
Seværdigheder, vandcykler og is
3. I sirligt sorterede mapper og kasser gemmer Erik Dalbro en masse minder fra sin skoletid – herunder projekter, som han har udarbejdet om forskellige seværdigheder i Ribe: Stormflodssøjlen, Dronning Dagmar, Ribe Kammersluse og ikke mindst kirkerne. ”Mine projekter emmer af autentiske beskrivelser fra besøg i byen og dens omegn,” fortæller Erik Dalbro og fortsætter: ”Livet på Mølledammen var noget helt specielt – muligheden for at sejle på vandcykler under Dagmarsbroen til Andeøen – og så afslutningen med en god is i kiosken.”
Bindingsværk fascinerer
4. Kommer Erik Dalbro forbi Ribe med hustruen Åse, så besøger de altid de gamle gader og slutter af med noget at spise på en af de ældre beværtninger. ”Jeg er oprindelig uddannet tømrer – og ser derfor med faglige briller på de imponerende bygningskonstruktioner – og især ”bindingsværket” har spændende detaljer”. Da Erik var udlært, måtte han desværre skifte branche pga. byggestoppet: ”Det har ført mig forbi Hoptrup Højskole, et job som tolder med narkohund, halleder i Bedsted og sidst men ikke mindst som underviser på Skyum Idrætsefterskole”.
Karls legendariske pølsevogn
5. ”Det sociale liv ved Karls Pølsevogn over for kiosk Centrum med Ribe Domkirke som bagtæppe glemmer jeg aldrig”, forklarer Erik Dalbro, der især husker pølsebrødene med de røde pølser og den stærke sennep, men også de billige kradsere, som var gode.
”Der er noget unikt ved at stå ved en pølsevogn, hvor det ikke bare handler om at få den næste ekspederet og gennem kasseapparatet – derfor besøger jeg gerne pølsevogne i de byer, hvor vognen trækkes gennem byen til salgspladsen – lige som Karl gjorde det, da han kom ”tøffende” gennem RYK IND. Disse pølsemænd er gjort af et særligt stof – og nyder samtalen med kunderne!”
Da taget fløj af Rørkjær Skole
Erik Dalbro Møller bærer på en oplevelse, som har indprentet sig for livet: ”Jeg gik på Rørkjær Skolen, da taget i forbindelse med en storm blæste af og ramte ned i skolegården. Jeg fik sammen med andre elever og lærerne uanede kræfter, da vi ”løftede taget” for at kunne komme i kontakt med vore skolekammerater, som lå derunder. I Vestkysten kunne man læse følgende: ”Mandag den 15. januar 1968 står for mange esbjergensere som ét af de mest dramatiske døgn i Esbjerg. Stormen tog til fra morgenstunden, og klokken 12.15 skete katastrofen på Rørkjær Skole. De 976 elever havde netop fået frikvarter. De fleste lærere var gået på lærerværelset, mens eleverne havde fået lov til at blive inde på grund af det voldsomme vejr. Alligevel valgte nogle at gå ud, fordi det var sjovt at knappe tøjet op, for så kunne man næsten flyve afsted. Pludselig løftede stormen det 45 gange 6 meter store tag ned over børnene i skolegården. Tre elever blev dræbt, mens 16 af deres kammerater blev kvæstet”.
RYK IND RIBE siger tak til Erik for de mange spændende input!