Tekst & Foto Johnny Tauman
26. april 2020

1.del

I skønne omgivelser – for enden af Skydebanevej med Tange Bakker som nærmeste genbo – har Ribe Skyttekreds ideelle vilkår på en grund med 10.000 m2 græs. Og her har de været siden 1968, da de flyttede fra Skyttevej.

Fik selv høreskade

Svend har selv fået hørenedsættelse efter mange års skydning uden høreværn

Så snart du nærmer dig stedet – og ikke mindst, når du er kommet indenfor, så er du ikke i tvivl om, at det er en forening, hvor redskaberne er våben. Her hersker klare og tydelige regler, som er blevet mere præcise, som årene er gået – fx ”Høreværn påbudt”. – Sådan var det ikke, da jeg startede som skytte, fortæller formand Svend Petermann, der selv har fået en hørenedsættelse ved mange års skydning.

Store græsarealer skal passes

Stort sammenhold

Ribe Skyttekreds har 145 medlemmer, hvoraf 30 er børn. – Der er et rigtigt godt sammenhold – og i flok får vi løftet opgaven med at holde de mange græsarealer, fortæller Svend, der med en vis stolthed i blikket vise den nyeste investering i en havetraktor, som skal anvendes til opgaven.
Desuden har man fået beklædt flere rum med troldtekt.

Genstart for medlemmer

Mandag lukker vi forsigtigt op for medlemmerne af Ribe Skyttekreds, som kan dyrke deres hobby året rundt. Forår – sommer og efterår foregår det udendørs – og bliver det for mørkt på 50 meter banen, så kan der tændes projektører. Om vinteren flyttes al elektronik til banerne i kælderen på Vittenbergskolen.
Enhver klub vil gerne have nye medlemmer, men her under Coronakrisen kan vi desværre ikke tage nye ind, konstaterer Svend Petermann, der kræves selvhjulpenhed og disciplin under genstarten. Når der en gang bliver åbnet op, så er kontingentet for et barn 350 kr for et år og 20 kr. pr. gang til ammunition.

Resultatet ses straks på skærmen – de elektroniske tavler er guld værd. Og så er de lette at flytte fra sted til sted.

Opsamler bly til genbrug

På en vældig inspirerende rundtur fik RYK IND RIBE indblik i de elektroniske faciliteter – herunder også, hvordan en lokal ”opfinder”, Max Petermann har leveret granulat til kuglefang, som kan opsamle blyspidserne efter at de har passeret gennem en gennemtrængelig plastmembran.

RYK IND RIBE fik en 8´er

Selvfølgelig skulle skribenten da også prøve kræfter med en salonriffel kaliber 22, så det var bare ned på maven på bane 8 på 50 meter banen.

Det blev til to skud – og det gik efter Svend Petermanns vurdering ganske fornuftigt. Det første skud ramte skiven, mens det andet ramte en 8´er. Det blev sigtet og skud efter en rund sort plet – og skuddets resultat kunne straks ses på den digitale skærm.
– Vi har snart lige fået skærmene herud på Skydebanevej, som er sikret mod tyveri og indbrud på bedste vis. Om vinteren anvendes skærmene på Vittenbergskolen.

Man kan låne skydejakker

Skydejakker kan lånes

I rummet ved 50 meter banen hænger der desuden en lang række skydejakker – og der er hårde kanvasjakker. Bliver de bløde, så hjælper en omgang vand. Jakkerne, der før 1998 kostede fra 5-8.000 kroner, har et remsystem, som kan hjælpe junior og voksenskytter til  at holde/bære riflen – de bruger ingen fast støtte.

(fortsættelse følger mandag)