Tekst & Foto: Johnny Tauman
3. november 2018
Rykindribe-RETROEN: Postbuddet var en del af bybilledet og på landet en uundværlig nyhedsformidler (1. del)
”Du husker måske det fløjtende postbud, Arnold Gerken, som havde postrute 1 med Sankt Nikolaj Gade og hele strøget samt Torvet, Grønnegade og Skibbroen? Eller pakkeposten, Julius Schou, som med sin gule Bedford, servicerede butikkerne med de pakker, som var ankommet med 6:20-toget?”
Der var orden i hierarkierne på budstuen, hvor pakmester Peter Anker og Munk Nielsen stod for den daglige drift.
Et yngre forholdsvis lille og stille postbud – Svend Pedersen – med rødt bølget hår havde ansvaret for udbringning af pakker i Tangekvarteret og Nørremarken – og det var rigtig mange, især da antallet af bogpakker fra Union eksploderede. Men Svend var ung, så han måtte tage det tunge læs.
Et AKTIV lokalsamfundet
Postbudene og i det hele taget postvæsenet var et AKTIV i lokalsamfundet – først med afsæt i det gamle Bispesæde i Puggaardsgade – og senere fra den tidligere brugsforenings ejendom i Sankt Nikolaj Gade, som Postvæsenet købte i 1967 – og videresolgte til privat ejer i 2016.
Kaffe var betaling for et par nyheder
Postvæsenet – som tidligere også indbefattede telegrafdelen – var gennem årtier arbejdsplads for mange studerende på bla. Ribe Statsseminarium, som kunne tjene gode penge ved fx at køre landtur om lørdagen. To-tre dages indøvning var tilstrækkelig til at få overdraget nøglen til et mangesidet job som også indbefattede en del social arbejde. Mange på landet havde begrænset kontakt til andre – og så kunne posten jo være budbringer over en kop kaffe – og blive “pumpet” for nyheder – fx. om naboen var ved at gøre klar til høstarbejdet etc.
Høm-turen gav vægtforøgelse
Jeg, Johnny, tænker ofte med glæde tilbage på Ejnar Hansens postrute med besøg i Tradsborg Plantage, Lille Roager, Høm Vesterlund og Høm. Gæstfriheden var enorm – og sommerperioden – med 14 dages ferieafløsning – gav et stort udsving på badevægten: 12-14 kilo ekstra på trods af 110-150 daglige ud- og indstigninger af Renault 4´en.
Var hele byen samlet til fest i forsamlingshuset, så deltog jeg som ”reservepost” naturligvis – og kunne her omdele breve, postkort og aviser til gæsterne (godt nok ikke officielt) – og da den 85 årige midt i Høm by skulle have malet sin flagstang, så gav jeg selvfølgelig en hånd med – i arbejdstiden.
Også Anders Jørgen Schau husker tilbage til perioden som afløser. I søndagens RETRO fortæller Anders spøjse oplevelser fra tiden som afløser i Etaten.
Krav om postkasser
Efter en periode med stregkoderegistrering og krav til samtlige husejere om at få en postkasse langs vejen er det gået brat nedad med såvel ombæringen af post – det skyldes naturligvis den digitale udvikling med mails men også portoens himmelflugt. Kan du huske, hvornår du sidst har sendt et postkort. Indholdet på disse kort var naturligvis omgærdet af fortrolighed, men blev da skimmet fra tid til anden, når posten blev sorteret tidligt om morgenen.
Telegramstation og takstblade
RYK IND RIBE bringer i fotoserien et gammelt takstblad (2 sider) samt mindes den gang, den rullende telegrafstation (et ambulant posthus) besøgte byen i forbindelse med Festspillene. Som der stod som billedtekst: ”De udenbys pressemænd kunne ved denne mobile enhed finde et velbeliggende telegrafkontor – og for normale takster sende deres artikler frem.”
Tilfredshed med 2. posthus
Og nu er man så glade i Ribe – PostNord har etableret sit 2. posthus, så handlende nu både i Kvickly og Føtex kan hente og sende pakker. Jow, servicen er på vej tilbage, men i et helt andet leje.
Du MÅ læse Anders Jørgen Schau´s oplevelser i 2, del af RETROEN, der bringes søndag – gode pointer og anekdoter.
