Tekst, foto og grafik: Johnny Tauman
25. august 2018
Drengene havde travlt med at klippe pap til og montere det med klemmer på baghjulene af deres cykler, som var simple og uden gear – nogle skrammede og med rustpletter – nedarvet i børneflokken.
Stemningen var høj – det handlede om at gennemføre Tour de Lustrup hurtigst – og naturligvis med respekt for de få biler og hestevogne, som var en del af den beskedne trafik.
Starten gik fra Falck-stationen på Tøndervej (har for nylig skiftet navn) – og der blev vinket og hilst på flokken af ældre mænd, som sad på bænkebiderbænken og vendte verdens situationen set fra Ribes perspektiv.
Turen drejede hurtigt skarpt til venstre ned ad Roagervej, hvor Houlund Bæk ofte gik over sine breder og oversvømmede hele området – inklusiv vejen – i efterårs måneder. Der blev trampet hårdt forbi gården, hvor Madsen boede og havde opstaldet sine heste, der blev brugt til transport for både Stampemølle og Støberi.
På højre hånd – efter det første sving lå der en stor rød træbygning, som tilhørte tulipanmarkerne – og driften heraf – i mange år ledet af Christoffersen. Her lå leverancen til de rigtige tulipanfester – hvor mange, mange ripensere tjente en klar penge ved at nippe hoveder af tulipanerne i maj måned. Som tiden gik lukkede forretningen ned og de sidste ”ægte” tulipanhoveder blev bla. hentet på Fyn.
Men der var ikke tid til at dvæle, pedalerne roterede hurtigt – og ved cykelhandler Oskar Hansens residens drejede ruten til venstre hen over jernbanen med Lustrup Holm i sigte.
Det var ikke denne bygning, der vakte drengenes interesse – det var derimod sluseanlægget, hvor andre udflugter gik til med forsøg at bygge dæmning som bæverne – godt inspireret af Peder Rosdahls undervisning i biologi på Bispegades Skole.
Turen gennem Lustrup gik med fuld motorlyd fra pappet – og især ved Lustrup Skole blev lyden ekstra forstærket med den reflekterende lyd. Midt i byen nåede drengene lige at se til købmand Aksel Hansens butik, før det gik lidt op ad og benene virkede tunge. Nu var man jo ikke kendt for at have ”bjergkørsel” på Tour de Lustrup, men alligevel kom der høj fart på i den direkte nedkørsel mod Damhus med flot udsigt til vandtårne og kirker.
Vel nede var der stiv modvind mod vest – forbi købmand Ejnar Poulsen, om hvem der gik historien: ”Fru Hansen, de skal blot vente i kort tid”, når der blev efterspurgt en vare, som butikken ikke havde på lager. Ejnar skulle så være smuttet ud af bagdøren og cyklet iført kittel til Ribe for at skaffe det ønskede”.
På venstre hånd kunne drengene se Nønneckes gartneri og heste – men nydelsen var kort.
En ram lugt blandet med røg ramte næseborene fra lossepladsen Vittenberg (Vittenbergskolen – eller hvad den nu hedder – ligger i dag på samme matrikel).
Tour de Lustrup sluttede gennem Hundegade med tydelige bremsestreger på Torvet – og her blev der ikke sparret på dækkene.
Drengegruppen fandt dagens vinder – og så var der lagt op til revanchematch. Og der blev altid kørt samme vej rundt om Lustrup. Men først skulle det slidte pap fjernes – og cyklerne smøres. Og det var naturligvis noget, drengene selv stod for. Livet var “viPjat” – modsat oplevelser med “iPad”.
(Tour de Lustrup – i perioden mellem 1962-65)