Tekst & Foto: Johnny Tauman
11. november 2018
Rykindribe-RETROEN: Da bogtrykkeren i Grydergade var med til at opkvalificere kunstneren med guldtryk
Vi er tilbage først i 80´erne. Stedet er Grydergade, hvor bogtrykker Jens Claus Jensen har travlt med at skabe kunsttryk med sin ”fluesmækkermaskine” – en farve pr. gennemløb i sit trykkeri OFF-Bo.
Kunster Per Ottesen (perottesen.dk) tropper op med sit værk: ”Den destruktive måde at bruge tiden på” – hvor et pendul er på vej ned i papirkurven – et tryk i RØDT og SORT.
Jens Claus udfordrer kunstneren, da det ”færdige resultat” foreligger: ”Kan det ikke gøres bare lidt bedre?” Sammen bliver de derfor enige om, at der skal laves en form med tal fra uret på Ribe Domkirkes borgertårn – og at de skal trykkes i guld.
Jens Claus, der opfandt den ortopædiske sutteflaske ”Maja”, gennemfører herpå 3. gennemløb og værket er færdigt. Nu godt 35 år senere er nogle eksemplarer dukket op hos Per Ottesen på Kanalvej i Ansager.
RYK IND RIBE har talt med Per Ottesen, der ikke erindrer, om den trykte nummererede udgave blev solgt i Ribe – og i givet fald fra hvilken butik. Måske hænger der en udgave i dit hjem eller på kontoret? Har du oplysninger herom, hører vi gerne. Et kvalificeret tip er et oplag på 50.