Tekst og foto: Johnny Tauman
21. juli 2018
En rejse tilbage i tiden – med den frie leg uden voksenstyring
Luk øjnene – og tænk dig tilbage til 60´erne. Du har netop været oppe på Slotsbanken og begiver dig ned langs Clemmensens have (i dag oplagring af haveaffald) med marker på højre side – langt ude ligger Stampemølleåen med skibe..
Efter et skarpt sving er du inde på en smal sti – stien ligner sig selv i 2018 – og de vilde brombær er ved at være klar til at spise. Stien er kuperet og ved at søge nedad til højre, så står du lige pludselig foran en høj skrænt – ”Flyve- eller Flyverbakken”. Kært barn har mange navne!
På toppen står dine kammerater og venter – og du kæmper dig om ad den græsbeklædte skrænt. Klar til at lege!
Vi springer til 2018 – og vender blikket mod vest! I det fjerne ses skorstene i Esbjerg – men også mølletårne klar til afskibning tegner sig skarpt i horisonten.
Minderne og tankerne flyder – jo, der var gang i den på Flyverbakken både sommer og vinter. Der blev kørt race på almindelige drengecykler – uden gear og affjedring som på moderne MTB-cykler – og om vinteren blev der kælket og slået rekorder. Og så var der rigtige sneboldkampe.
Det var en super legeplads – hvor børnene selv kunne forvalte tiden uden voksenstyring – og klokken kunne man jo altid se på domkirken
Vi er igen tilbage i 2018 – hvad skuer mit øje? Et vandløb, som ligger lige neden for Flyverbakken.
Umiddelbart ser det fra toppen ud som stillestående vand uden snæbelen, som eller har fået et mega langt stryg langs Holmevej – og drejes hovedet mod højre, så ses tydeligt i sommervarmen, hvordan det nye åløb snor sig i landskabet. Floraen tæt på vand har det godt!
Larmen fra et par lastbiler på Ringvejen bringer igen kontakt med den faktiske virkelighed – men inden turen går videre til Skibbroen, så skal de tætte stier mellem haverne opleves igen.
Fangelege og andre gemmelege havde gyldne kår, selvom nogle haveejere var trætte af fodaftryk fra de drenge, som skød genvej under legen.
Konkurrencen om at kunne springe fra sten
Meget er forandret fra 60´erne, men det kan man ikke sige om strækningen fra Roklubben til Skibbroen. Både dengang og nu kan man lege ”jorden er forgiftet” – og kan springe fra sten til sten.
Men både dengang og nu er én sten umulig at komme forbi – og har givet adskillige modige og eksperimenterende børn større hudafskrabninger.
Måske skulle du prøve – eller overlade det til børnebørnene!