Tekst & Foto Johnny Tauman
6. november 2019

Topbraget blev vundet af Aalborg Håndbold med (30-27), men Ribe-Esbjerg sled sig med til (27-27) med blot 5 minutter tilbage, hvor Mathias Jørgensen med sit 9. mål gik forbi Janus Smarason fra hjemmeholdet (8 mål). Men havde REHH kendt sin besøgelsestid – og havde man i 2. halvleg ikke haft en samlet scoringspause på mere end et kvarter, så kunne de to point sagtens være taget med hjem. Og så ikke at forglemme: Mange, – alt for mange udvisningsminutter. Nu er der så pause til 16. november, hvor Århus Håndbold kommer forbi DOKKEN.

Assistentræneren: “For mange fejl, men GOD moral”

RYK IND RIBE fangede assistentræner Kristian Kristensen i bilen på vej hjem til Sjælland. “Vi lavede desværre nogle graverende fejl i dag, men jeg er rigtig glad for vores MORAL,” sagde Kristian og fortsatte: “Vi kunne med vores figthervilje have stjålet det ene point – måske endda to, men vi var ikke skarpe nok i de afgørende situationer”. Kristian glæder sig nu til en “længere pause”, inden de fire vigtige kampe mod Århus Håndbold, Skanderborg Håndbold, Lemvig-Thyborøn Håndbold og SønderjyskE. “Og så får vi forhåbentlig vores skadede spillere klare igen.”

Rent forsvarsmæssigt gjorde Henrik Mølgaard det godt for hjemmeholdet – i angrebet var han knap så farlig.

Flot 1. halvleg – uden redninger

Hold da op, hvor Ribe-Esbjerg HH gjorde det godt i store perioder af 1. halvleg i Gigantium mod et Aalborg Håndbold hold, som var til at tale med. Tre undertalsperioder og manglende skarphed og koncentration de sidste 5 minutter af halvlegen gjorde, at Aalborg Håndbold kunne bringe sig foran med et mål til pausen (17-16). I kampen 26. minut havde Nicolai Nygaard ellers bragt REHH foran med (14-16).

Hårde undertalsperioder

Undertalsperioderne, da først Miha Zvizej , senere Gunnar Steinn Jónsson og Lars Mousing sad udenfor, sled hårdt på forsvaret, hvor også målmændene havde vanskelige vilkår – og stod noteret for magre redningsprocenter: Tim Winkler 0 % mens Søren Rasmussen blot opnåede 10 %. Der var Aalborg Håndbold bedre stillet med Kristian Saeverås på 46,7 %.

Trods 5 scoringer så blev Runars aften alt andet end godkendt. Der var for mange tekniske fejl!

Fulgte med til (22-22)

2. halvleg startede med redning af Tim Winkler og en Gunnar Steinn Jónsson i spillehumør med to scoringer. Og Mathias Jørgensen viste vejen til føring på (18-19), da Runa Karason desværre måtte ud og afsone to minutter. Gunnar Steinn Jónsson holdt fanen højt (19-20), men så faldt der flere fejlafleveringer (Runar Kárason og Nicolai Nygaard), men alligevel lykkedes det at holde fast – udligning til (21-21) ved Lasse Uth, som kort efter fik endnu en udvisning. Den femte til REHH, mens Aalborg Håndbold blot stod noteret for en udvisning ti minutter ind i halvlegen (22-22).

Mathias Jørgensen scorede 9 flotte mål i kampen (arkivfoto)

Scoringspauser

Trods en scoringspause på mere end 10 minutter – ja, du læste rigtigt, så lykkedes det spillerne fra REHH at kæmpe sig tilbage i kampen- og med fem minutter tilbage udlignede Mathias Jørgensen til (27-27). Det blev desværre igen starten på en scoringspause, som varede kampen ud – i stedet scorede hjemmeholdet tre mål og vandt dermed kampen – og forsvarede 1. pladsen i Herre LIGAEN.

Winkler kom igen

Tim Winkler spillede sig gevaldigt op i målet og nåede en redningsprocent på 31, mens kollegaen i Aalborg-målet sluttede med 40,6.

Stillinger

Stillinger (hvert 5. minut): (4-3), (6-8), (9-10), (12-11), (13-15), (pause 17:16), (18-19), (22-21), (24-22), (25-22), (27-27) (Slut: 30-27)

Målscorere:

Ribe-Esbjerg HH: Mathias Jørgensen 9. Runar Kárason 5, Nicolai Nygaard, Miha Zvizej og Gunnar Steinn Jónsson hver 3, Lars Mousing 2, Kasper Kvist og Lasse Uth hver 1.
Aalborg Håndbold: Janus Smarason 8