Tekst Johnny Tauman      Foto: René Jørgensen
4. maj 2019

Lørdag eftermiddag blev der med to opgør sat punktum for Kvalifikationsspillet til herreligaen 2019/20. Ribe-Esbjerg HH vandt hjemme i Ribe Fritidscenter en tæt kamp mod Mors-Thy Håndbold med (25-24) efter pausestillingen (10-11), mens opgøret i Lemvighallen mellem hjemmeholdet Lemvig-Thyborøn Håndbold og KIF Kolding sluttede (28-26) efter pauseføring på (14-11) .
Det betyder, at Ribe-Esbjerg HH slutter på 1. pladsen i Kvalifikationsspillet, mens Lemvig Thyborøn Håndbold sikrede en ny sæson i herreligaen.
KIF, Kolding skal ud i nogle drabelige kampe om den sidste plads mod TM Tønder.

Tæt kamp i Ribe

Fra kampens start havde Runar Karason kanonen rigtigt indstillet og gjorde det både til (1-0) og (2-0), men Mors-Thy Håndbold kom hurtigt tilbage – og bragte sig foran med (2-3) inden Jonas Tidemand kunne udligne til (3-3). Nicolai Pedersen spillede med godt overblik – gode assist til Jonas Tidemand på stregen – og ikke at forglemme målet til (4-3).

Misbrugte straffekast og udvisninger

I det 12. minut misbrugte Runar Karason et straffekast, men blot 25 sekunder pressede REHHs målmand Mors-Thy Håndbolds Søren Nørgaard til at sende bolden på stolpen på et straffekast.
Da Mathias Jørgensen havde gjort det til (8-6), begik Jonas Tidemand straffekast og fik samtidig en sin anden følgestraf på 2 minutter.
Mors Thy Håndbolds målmand gjorde det til (8-8), men Kasper Kvist svarede igen (9-8).
Med godt fem minutter til pausen bragte Mors-Thy Håndbold sig foran med (9-10), men Miha Zvizei udlignede til (10-10) på en assist fra Gunnar Stein.
Ribe-Esbjerg HH kunne havde bragt sig foran på straffekast, men Lukas Karlsson misbrugte på Mors-Thy Håndbolds Søren Pedersen – og i stedet blev det udeholdet, som kunne gå til pausen med føring på (10-11).

God start på 2. halvleg

I 2. halvlegs start strammede Kasper Kvist, Runar Karason og Miha Zvizei grebet om Mors-Thy Håndbold og bragte holdet foran med (17-13). Da Runar Karason misbrugte sit andet straffekast, var Mors-Thy Håndbold igen ved at få kontakt på mål af Marcus Dahlin (17-15).
Hjemmeholdet havde i en periode et ekstra gear – og fastholdt grebet om kampen (20-17) og (21-17), men med kun 10 minutter igen var afstanden reduceret til (21-19) – og det blev endog (22-21) – og igen scoring ved Marcus Dahlin.

Helt lige inden afgørende straffekast

Runar Karason gjorde det til (23-22), men Asbjørn Madsen udlignede til (23-23) med tre minutter tilbage. Da Kasper Kvist på en frispilning af Gunnar Stein kunne gøre det til (24-23), var stemningen høj blandt det fremmødte publikum (408), men med blot 1 minut tilbage udlignede udeholdet til (24-24). Ribe-Esbjerg HH tog Team Time-Out og spillede bolden fornuftigt, hvilket resulterede i et straffekast begået mod Lukas Karlson.  Gunnar Stein eksekverede sikkert – og gav REHH en forløsende hjemmesejr på (25-24)

Målscorere:
REHH: Runar Karason og Kasper Kvist hver 6 mål, Jonas Tidemand og Miha Zvizei hver 3 mål, Mathias Jørgensen og Gunna Stein hver 2 mål, Lukas Karlsson, Rasmus Boysen og Nicolai Pedersen hver 1 mål.
Mors-Thy Håndbold: Marcus Dahlin 9 mål

Kampen i Lemvighallen

Kampen blev nøjagtig så spændende som forudsagt, da hjemmeholdet Lemvig-Thyborøn Håndbold overlevede, at KIF, Kolding fik reduceret til henholdsvis (25-26) og (27-26). Den sidste scoring faldt med godt 40 sekunder tilbage af kampen. For at sikre en ny sæson i herreligaen skulle Lemvig Thyborøn Håndbold bruge en sejr, mens KIF Kolding kunne nøjes med uafgjort.
Hjemmeholdet tog Team-Time-Out med 15 sekunder tilbage – og kunne juble, da Andreas Damgaard blot 7 sekunder før slutfløjtet kunne gøre det til (28-26).