Tekst: Johnny Tauman            Foto: René Jørgensen og Johnny Tauman
5. november 2019

Trænerteamet Lars Walther og Kristian Kristensen har skabt et stærkt hold, som i øjeblikket indtager 2. pladsen i herre LIGAEN. Det betyder, at TV har løftet blikket mod holdets kampe – og i de kommende spillerunder satser på den gode og solide underholdningsværdi med Ribe-Esbjerg HH som den ene aktør. Således har Ribe-Esbjerg HH distanceret såvel GOG Håndbold som Bjerringbro-Silkeborg – og onsdag aften gælder så kampen mod Aalborg Håndbold, der spilles kl 20:30 i Gigantium. Kampen vises på TV2 Sport.

Vanskelig kamp

Det bliver en vanskelig kamp – men Aalborg Håndbold har for første gang i laange tider vist, at holdet er sårbart. Således tabte holdet overraskende den sidste kamp mod et af bundholdene, Mors-Thy Håndbold.

Niels Dahl viste mod Nordsjælland eksempler på såvel vejen til nettet samt måden at styre sine lange ben på, når de skal “krølles” på gulvniveau 🙂  Foto: René Jørgensen

Dahl og Nygaard skal vise målvejen

Aalborg Håndbold vil lægge et massivt pres på Ribe-Esbjerg HH, som har mistet sin forsvarsgeneral Jacob Heinl til SG Flensburg-HandeWitt. I den sidste hjemmekamp viste REHH dog gode takter mod Nordsjælland Håndbold i 2. halvleg – hvor bla. Niels Dahl viste eksempler på sit store repertoire med 5 mål – og sammen med Nicolai Nygaard var farlige skytter i bagkæden.
De to spillere kan være med til at gøre en forskel – men det kræver, at holdet står sammen og er klar fra start – ellers bliver det op ad bakke.

Miha har splittet Aalborg-forsvaret tidligere

Miha Zvizej vil vise vildskab

Den islandske kæmpe Daniel Ingason er stadig ude efter sin operation – og hans vildskab vil blive savnet – men Miha Zvizej har vist styrke og kan være med til at gejle de øvrige spillere op i et højere gear.

Tips og Odds

RYK IND RIBE har hidtil haft held med vurdere holdets chancer for sejre – men spiller i denne omgang ud med uafgjort (26-26) – eller et knebent nederlag på to mål. Holdet må dog godt overraske 🙂
Odds tror på hjemmesejr: (1,32) – uafgjort (10.00) – mens REHH sejr giver (5,00)

Planlagte TV kampe

Aalborg Håndbold – Ribe-Esbjerg HH, d. 6/11, kl. 20:30  (TV2 Sport)
Ribe-Esbjerg HH – Århus Håndbold, d. 16/11, kl. 16:10 (TV2)
Skanderborg Håndbold – Ribe-Esbjerg HH, d. 25/11, kl. 20:00 (TV2 Sport)
Ribe-Esbjerg HH – SønderjyskE, d. 2/12, kl. 20:00 (TV2 Sport)
TTH – Ribe-Esbjerg HH, d. 9/12, kl. 20:00 (TV2 Sport)