Tekst, Collage & Foto: Johnny Tauman
16. februar 2021

Ribe-Esbjerg HH fik den værst tænkelige optakt til udekampen mod Fredericia Håndbold. Nicolai Nygaard sad ude med en brækket finger – og Gunnar Steinn Jónsson havde fået sin kontrakt opløst for at kunne forsætte i Bundesligaen.
Men holdet rykkede tættere sammen i bussen – og spillede en formidabel første halvleg, hvor de både var i front med (12-19) og (15-19). Med 45 sekunder før pausefløjtet gjorde Daniel Ingason det til halvlegsstillingen (15-20). Den gode holdindsats fortsatte i 2. halvleg og kronedes med et mål af Daniel Nygaard Lund til en storsejr på (30-37).

Kan nå det endnu

Det lykkedes REHH at overraske hjemmeholdet – og så lykkedes det at få skudt Emil Tellerup i sænk.
Resultatet betyder, at REHH hænger på i kampen om en slutspilsplads.

Det var ikke målmændenes dag

Det var især Jonas Larholm, der viste stor spil, mens målmændene fra begge hold: Søren Rasmussen, René Villadsen og Emil Tellerup stod med bemærkelsesværdige lave redningsprocenter.

Tydelighed – og konstruktive guidninger i Team-Time-Outen

1.halvleg

Forrygende i de første fem minutter. Fredericia i front med et flot vip (1-0), men efter (2-2) gik Ribe-Esbjerg HH i front (2-4), (4-5), (7-9). Den niende scoring kom efter en REHH Team-Time-Out, hvor cheftræner Kristian Kristensen bad spillerne om følgende: – Træk vejret dybt ned i maven – undgå at komme til at løbe med Fredericiaspillerne og byg angrebene om.
Det blev både (8-11) og (9-13), da Mathias Jørgensen scorede på straffekast: og så gik det stærkt, da Fredericia begik mange tekniske fejl (12-18). De resterende hændelser har vi beskrevet tidligere.

2.halvleg

Ribe-Esbjerg HH fortsatte de gode takter i 2. halvleg, hvor begge hold periodisk spillede 7-mod-6 spillet. Det betød samtidig muligheden for at sende bolden i tomt mål, hvilket Daniel Ingason gjorde til stillingen (24-18). Fredericia Håndbold spillere havde fået det forkerte ben ud af sengen og begik den ene tekniske fejl efter den anden. Det udnytte Ribe-Esbjerg HH rigtig flot med en fantastisk Jonas Larholm, der delt scorede dels fandt sine medspillere, indtil hans energidepot var opbrugt – og bentøjet måtte sige stop.

Cheftræneren fik stort udbytte af sine Team-Time-Out – og holdet kom endog foran med ni mål ved stillingen (19-28)

Med et kvarter tilbage sendte Mathias Jørgensen bolden i mål til føringen (22-30). Daniel Ingason og Kasper Kvist tog ansvar – og fastholdt en solid afstand til Fredericia (24-31) og (25-32). Med 3½ minut gjorde Miha Zvizej det til (28-34) – og dermed havde REHH skabt sig en afstand, som ikke nok med en sejr og cementerede pladsen som det bedte hold i det indbyrdes opgør. Det sidste mål til storsejren på (30-37) blev scoret af Daniel Nygaard Lund.

Stillinger

Undervejs var der følgende stillinger – ca. hvert 10. minut.
(5-7), (10-14),(pause 15-20) (19-27), (25-31, (slut 30-37)

Målscorere:

Fredericia Håndbold: Nicolaj Nørager 8

Ribe-Esbjerg HH: Jonas Larholm, Mathias Jørgensen og Miha Zvizej hver 7, Runar Kárason og Daniel Ingason hver 5, Lasse Uth og Kasper Kvist hver 2, Simon Birkefeldt og Daniel Nygaard Lund hver 1.