Tekst & Foto: Johnny Tauman
8. juni 2021

Hjemmeholdet gik til pokalkampen med vished om, at de kunne skabe en sensation – og HEI var da også i front med (10-8). Men Ligaholdet fik skabte balance – og første halvleg sluttede (16-16).
I 2. halvleg trak Ribe-Esbjerg HH. Daniel Lund bragte holdet foran (18-19), mens Runar Karason stod for scoringen til (19-21). Senere i halvlegen var Kasper Kvist skarp på et kontraløb (21-27). Da der resterede godt 10 minutter af kampen, viste forskellen mellem bunden af 1. division og REHH sig for alvor, hvor det både blev (21-30), (21-31). I samme periode kunne hjemmeholdet heller ikke score på straffekast.
Kampen sluttede med Christian Nims mål på straffekast til slutresultatet (25-35).