Tekst og foto: René Jørgensen
8. juni 2019.

Pas på cyklisterne.

”Der kommer til at ske en helt masse”, fortæller konsulent Claus Prien Tobiasen fra Vejdirektoratets ”Entreprisestyring Vest” i forbindelse med vejudvidelsen, som blev bragt i en pressemeddelelse, på RYK IND RIBE, fredag formiddag.

Bilisterne skal nok være lidt mere opmærksomme i trafikken – det gælder især på børnene, men også de voksne, som alle får helt andre færdselsudfordringer. Esbjerg Kommune har malet de gule felter op fra forrige sommer: Brug to sekunder mere på at se dig godt for, og dermed skabe mere sikkerhed til cyklisterne.

(arkivfoto)

Selvom DIN Forsyning nu er ved at afslutte ledningsrenoveringen på Trojelsvej, så vil cykelstien langs Trojelsvej og Plantagevej fortsat være spærret fra Trojels Knæ, forbi krydset ved Nørremarksvej/Industrivej til Farupvej/Obbekærvej året ud.

I løbet af nogle uger skal man arbejde i krydset ved Industrivej, som derfor vil blive spærret ved Trojelsvej. Den foreløbige tidsramme er fra 24. juni til midt i november. Cyklister vil dog  stadig kunne cykle ind til Industrivej.