Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 4. september
Den sikreste måde til at få et klart vandspejl i Mølledammen er at sænke bunden i søen, så vandstanden bliver omkring 2,5 meter. Den næst sikreste metode er at lave en kraftig grødeskæring, og den skal formentlig foregå fire til seks gange årligt. Eventuelt kan man kombinere de to ting, ligesom en hævning af flodmålet også vil gavne.
Grødeskæring vil koste omkring 100.000 kroner årligt ved seks gange grødeskæring plus et engangsbeløb på 25.000 kroner til indkøb af en opsamler til grøde. Den skal bruges til at fange grøden inden den flyder ned i stemmeværkerne og stopper disse samt eventuelt fisketrapperne.
En uddybning af søen, så bunden sænkes og vanddybden bliver omkring 2,5 meter vil koste omkring 16.3 millioner kroner. Uddybningen vil give omkring 24.000kubikmeter sediment, der skal håndteres. Det vil sige, det skal ligge et sted, hvor det kan afvandes for senere at blive kørt væk.
Det samme skal grøden, der skæres. Den skal graves op med en kran på en lastbil og lægges til afvanding, hvorefter den skal køres væk inden den begynder at ensilere og lugte. Det hele må tage 48 timer, og grøden skal anbringes så tæt på åen, at ål og insekter kan finde tilbage til vandløbet.
Kommunalt notat
Det hele står tydeligt i et 18 sider langt notat, der er udarbejdet til byrådet af afdelingen for natur- og vandmiljø under teknisk forvaltning. Et notat Ryk Ind Ribe er kommet i besiddelse af.
Ud over de konkrete oplysninger bruges stort set samtlige 18 sider til at redegøre for, at en oprensning og grødeskæring formentligt slet ikke kan lade sig gøre, fordi det støder mod naturbeskyttelsesloven, habitats-udpegningen, Natura 2000 og andre miljølove og – regler.
Intet hensyn til kulturarv
Bemærkelsesværdigt er, at begrebet kulturarv er der overhovedet ikke taget hensyn til i rapporten.
Det kan undre så meget mere, da begrebet kulturarv og vigtigheden af at bevare disse ellers går igen mange stedet i statens bekendtgørelser og cirkulærer.
Eksempelvis skriver Erhvervsstyrelsen på sin hjemmeside: Danmarks kulturarv er vigtig at værne om. Byerne og landskabet fortæller historien om
landets udvikling gennem tiderne, binder nationen samme, giver stederne identitet og borgere et tilhørsforhold, samt tiltrækker turister fra hele verden.
Videre hedder det: Planloven stiller krav om, at kommunerne varetager de kulturhistoriske interesser både i byerne og på landet. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, der sikrer de udpegede kulturmiljøer.
Videre hedder det på hjemmesiden: Danmark har en rig kulturarv med en række kulturhistoriske bevaringsværdier såsom landskaber, kulturmiljøer, kirker og fortidsminder. Kommuneplanerne understøtter en fortsat opretholdelse af disse og medvirker til at sikre en fælles kulturarv i fremtiden.
Byrådet har tema-møde
Byrådet skal mandag den 16. september til et temamøde om netop grødeskæringen eller mangel på samme i Mølledammen, og det er spændende, hvad der kommer ud af dette møde.
En kendsgerning er det, at på det inviterede borgermøde i Ribe Fritidscenter om det nu forkastede vådområde var der enighed om, at Mølledammen er en del af Ribes kulturarv og dermed altså ifølge statens egen definition bevaringsværdig. Og man kan næppe kalde den bevaret, hvis den gror til i sump, siv og pil.