Tekst & Foto: Johnny Tauman
8. november 2018

Arbejdet med at renovere Bispegades Skole forløber godt, hvis du spørger RYK IND RIBE. Der er kommet nyt tag på den gamle gymnastiksal, hvor bla. Peder Rosdahl underviste i biologi – og så er der kommet en flot kvist. For tiden får hele facaden ud mod Bispegade udskiftet fuger – og murværket repareres. En murer, som onsdag arbejdede bag sikkerhedsfacaden, fortalte, at tidsplanen for den tidligere hovedbygning taler om færdiggørelse januar /februar. Udover renoveringen af fuger – her er man for resten færdig mod Lille Skolegård – så er der også her på hovedbygningen kommet nye kviste.
Et kik ind i gennem porten viser, at bygningen med omklædnings-/baderum i kælderen, klasselokaler i stueplan og på 1. sal samt Borgersalen efterfølgende står for tur. Og her er der lang vej endnu.
Men RESPEKT for det udførte arbejde.
Så´ det sagt!