Tekst og foto: René Jørgensen. Copyright
7. november 2018.

Nyt topmoderne motionscenter åbner den 12. november.

Når brugerne af motionscentret i Ribe Fritidscenter på mandag den 12. november skal til træning, bliver det i de helt nye omgivelser, som håndværkerne er færdige med, og de sidste ting gøres klar.

Det er Ribe Fritidscenter der ejer motionscentret, men det er Klinik for Fysioterapi der står for driften, så når motionisterne møder op mandag, vil det være de kendte fysioterapeuter Susanne Mathiasen, Irene Mølgaard og kostvejleder Henriette Andersen man møder i centret.

En stille onsdag formiddag i ”de gamle lokaler”, møder RYK IND RIBE mange flittigere brugere. Med sved på panden får vi en snak med Finn Jensen, ivrig bruger, der fast har været i centret siden 2012 og glæder sig til at prøve de nye redskaber, og så cykles der ellers videre i rasende fart, jo Finn får noget ud af træningen.

På løbebåndene er Annie Bock og Dorthe Bjørnshauge Nielsen meget koncentreret om dagens træning, men ikke mere end de lige kan fortælle de også er faste brugere og glæder sig til mandag. Det bliver spændende siger de begge, og så sættes der igen tempo på løbebåndene.