Tekst og foto: René Jørgensen
22. oktober 2018.

 

I løbet af det næste års tid vil ti nye parcelhuse skyde op ved Nipsvej på det stykke jord, der ligger lige op ad vejen og som tidligere udgjorde en del af den nye kirkegård. Det kunne RYK IND RIBE fortælle tilbage i juni måned, hvor der blandt beboerne var stor interesse for hvad der skulle være på grunden.

I 2017 besluttede menighedsrådene at sælge jorden, da der ikke var brug for den til kirkegård. Det er tømrermester Lars Christiansen, Vejle, der er ejeren af grunden, der opfører husene.

I øjeblikket er entreprenøren ved at forberede grunden til byggeriet, men hvad der ikke tiltaler beboerne i området er den måde hækken forfalder på og den megen ukrudt langs hækken.

Der var været flere henvendelser til RYK IND RIBE om problemet og skriveri på Facebook.

RYK IND RIBE har været i kontakt med ejeren, der selvfølgelig ikke er interesseret i det ser ud som det gør, men det er lang tid siden ejeren har været i Ribe.

Det var egentligt meningen at hækken skulle være høj for at dække af for indsigten til grunden, men nu bliver der gjort noget ved det, oplyser ejeren til RYK IND RIBE.

Så´ det sagt.