Tekst: Renè Jørgensen foto: Pressefoto.
29. oktober 2019.

Niels Hausgaards turne i 2020, kommer ikke til Ribe

Annoncen for Hausgaards TOUR 2020 er at læse i flere dagblade. Hvad der har været en tradition i næsten 30 år, er at Niels Hausgaard besøgte Café Quedens og Lise Frederiksen, for at give koncert, hvor folk gladeligt stod i kø for at sikre sig en billet.

– Niels Hausgaard har ønsket at lave en anderledes turne i år og har fået en ny manager, der har valgt en række steder fra og nye til. Han optræder mest på større steder og vil være færre aftener afsted.  Jeg er selvfølgelig ked af, at Hausgaard ikke besøger Ribe i år for første gang i næsten 30 år, men glæder mig over alle de gode aftener, vi har haft og ønsker ham en god turné. Den tegner godt – det vi hørte på cafe Ellegaard ved Rødding, hvor han onsdag før Tønderfestivalen traditionen tro prøvede sine tekster af til den kommende turné, fortæller Lise Frederiksen. Dagligt får hun henvendelse fra Ribe-borgere der vil høre, hvorfor Ribe ikke er på plakaten.