Tekst, collage & foto Johnny Tauman
15. oktober 2019

Cheftræner Lars Walther siger det kort og præcist: ”Niels Dahl er et kæmpe talent – og der er ingen begrænsninger”. Og så kommer der alligevel et lille ”men”. Det kræver nemlig, at Niels vil fortsætte den imponerende formkurve, som han vendte tilbage til holdtræningen efter sommerferien.

Niels er bedst i angrebet – derfor bliver der trænet ekstra med forsvarsspillet

”Det kræver en individuel mentaltræning, hvor spilletiden kan være begrænset”, fortæller Lars Walther til RYK IND RIBE – og dermed garanterer han ikke spilletid. ”Både mod Skjern Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg var der planer om, at Niels skulle have været på banen, men i de to tætte kampe blev det vigtigt at give spilletid til de konstellationer, som havde succes – og ikke bryde rytmen”, siger cheftræneren, der arbejder med Niels´ plads i angrebet, hvor hans vigtigste opgave bliver at tro på sig selv og så score mål.

Nikolaj Markussen viser vejen for høje spillere

Høje håndboldspillere har udfordringer – det så vi tidligere med Nicolaj Markussen, der både på klubplan og landsholdet enten have off-dage eller spillede som den drøm. I lørdagens kamp i Blue Water DOKKEN var en af de dage, hvor man ikke lagde mærke til den høje markspiller fra BSH (statistik: 3 mål på 6 forsøg, 2 assist og 3 tekniske fejl).
RYK IND RIBE vil følge Niels Dahls formkurve – og håber på, at den bliver styrket med troen på at kunne score mål – at han kan flytte resultaterne fra træningspassene til ligakampene, som er uhyre tætte i denne sæson.

To vigtige kampe mod bundhold

Fredag d. 18. oktober  møder REHH på udebane KIF, Kolding, der har fået sin første sejr ved at besejre Mors-Thy Håndbold i ”bette Balkan” – og senere gælder det så Nordsjælland Håndbold i Ribe Fritidscenter – torsdag d. 31. oktober.