Tekst & Foto: Johnny Tauman
19. juli 2021
(Første del af to)
– Kan du mon huske kvinden, der gik under navnet Svea, lød det med et skævt smil fra Tage Duun, da RYK IND RIBE var besøg i hjemmet på Lundgaardvej. Efter lidt betænkningstid kunne skribenten byde ind med et bud – en særdeles snakkesalig svensk kvinde, som ud over at fremstille chokolade og amerikanske flødeboller også ekspederede i en slikbutik i Sønderportsgade.
Tage sendte et anerkendende nik.
Mjød skulle testes
Men inden vi kommer til historien, så skulle Tages obligatoriske hjemmebryggede mjød lige testes (han har 125 liter mjød på lager – lavet af egen honning). Dertil blev der serveret en velsmagende æblejuice, hvortil kom en snak om biavl, landejendom, sommerhusgrunde og den præcise og klare melding: – Molbo, nej men en ægte HELBO.
Lidt udfordringer med helbredet
Tage nyder i dag at sidde tilbagelænet foran fjernsynet, hvor nyhederne er det helt store hit, men også naturudsendelser falder i god jord. – Men når der er sport, så lukker jeg ned eller skifter program, lyder det bestemt: – Og sådan har det faktisk altid været!
Det bliver til mange TV-timer, hvilket skyldes, at han har fået udfordringer med helbredet.
– Det kniber med luften, da mit hjerte har nedsat kapacitet og dermed reducerer de daglige muligheder en hel del, fortæller Tage, der efterhånden er blevet 83.
Men – og så peger han på panden: – Herinde er der ikke noget galt – og så har jeg min frie bevægelig i en lækker Renault Captur.
To ting irriterer
Tage snakker jævnligt i telefon med gode venner – og de er gode til at støtte hinanden. Når han trænger til et lille skub, så får han disse spørgsmål serveret: – Kan du selv står op? – Kan du selv komme i tøjet? – Kan du selv køre ind og handle? – Kan du selv lave mad? Og Tage Duun kan svare ja til alle spørgsmålene, men der er især to ting, der irriterer ham. Han har ikke længere energi til at have hobbyen med biavl (har dog et aktivt bistade i haven) – og til at besøge sin landejendom på Helgenæs.
Ville ikke overtage gården
Og for at starte med Helgenæs, hvor Tage voksede op som enebarn på en gård, hvor faren knoklede fra morgen til aften alle dage, og hvor det ligefrem lå i kortene, at han skulle overtage gården og videreføre den i samme ånd. Men Tage ville IKKE være landmand og flyttede som ganske ung til Ribe.
Svar på tiltale
”Så er du faktisk en MOLBO”, forsøgte skribenten, men fik straks svar på tiltale: ”hvis man spørger en helbo (en der bor på Helgenæs) om Helgenæs hører til Mols, vil hun/han forarget afvise det. Molboer og helboer har ligget i strid i nogle hundrede år, og helboerne betragter sig som en del klogere end molboerne. Og noget af forklaringen på afvisningen af at være molboer, ligger naturligvis i, at helboerne nødigt vil slås i hartkorn med molbohistoriernes ikke alt for kløgtige molboer.
Tage har gård og 6 sommerhusgrunde
Tages far udstykkede en del af jorden til sommerhusgrunde – og i dag sidder Tage tilbage med en gård og 6 grunde, som er sat til salg. – Det sker ikke gennem ejendomshandler, smiler Tage, der blot har placeret et lamineret A4 ark med data ved grundene. Det bekymrer Tage, at han ikke kan besøge slægtsgården (uden bopælspligt) i landsbyen Stødov. Den har været ubeboet siden min søn Thomas døde i 2012. Han havde boet på gården i flere år efter ophold / arbejde i Sverige.
Naboen passer frugthave
– Jeg har 18 hektar jord, hvoraf det meste er forpagtet ud, fortæller Tage og fortsætter: – Og så er der en have på 3000 m2 med masser frugttræer – nok omkring 25 med afgrøder som mirabelle, blommer, æbler mm.
Min nabo slår græsset en gang imellem – og så får han frugten, som han bla. laver marmelade af, kommer det fra Tage, som plejede at få nogle glas med hjem, når han kom forbi hver 14. dag.
Et helbosk svar
Og inden vi skal videre til SVEA, så lige en status på sommerhusgrundene. – Min far solgte nok 15-20 stykker, mens jeg har solgt 15-16 stykker, opsummerer Tage, der forklarer, at de ligger midt på Helgenæs i skønne omgivelser men uden vandkik. RYK IND RIBEs skribent forsøgte at spørge ind til prisniveauet, men fik et helbosk svar: – Det er ikke så højt som i Blåvand og på Fanø.