Tekst og foto: René Jørgensen
19. maj 2018

 

Ingen tulipanfest uden livemusik i byen. Det var da også muligt at opleve musikken flere steder og vejret var til en aften i det fri, i gode venners lag. Flere af deltagerne fra dagens damefrokost havde  fundet vej til musikken på torvet.  En familie fra Sverige som i pinsen bor i Ribe, var meget betaget af arrangementet, og de var imponeret over den gode stemning og den måde folk var sammen på. Så mange, og ingen ballade, det syntes familien Munk var imponerende.

Men der blev også sunget og danset til den kendte musik af Gasolin og Kim Larsen, og numre som Joanna, flyvere i natten og spillemand oh spillemand, fik folk op af stolene.

Michael Jacobsen, Peter Boelskifte, Troels Lassen, Martin Bang og Mogens Gadegaard, der tilsammen udgør bandet, Masse Af Succes, skabte den gode stemning, og de velkendte toner var bestemt for alle aldersgrupper. Igen et vellykket arrangement afviklet på bedste vis.