Tekst: Johnny Tauman  &  Foto: René Jørgensen
3. november 2018

7 kvindelige tidligere håndboldspillere i Ribe Håndbold Klub mødtes lørdag sammen med deres træner Teddy Barret for at fejre 30 årsdagen for oprykningen til 1. division i 1988.
RYK IND RIBE mødte gruppen i pausen mellem Ribe-Esbjerg HH og Nordsjælland Håndbold, hvor snakken gik.
Vibeke Andersen – målmanden fra Grindsted, der kørte til Ribe i 4-5 år – også kendt for sin landsholdskarriere,
Anne Marie BrorsenIda HansenJonna BruunBibi KjærJette Hingeberg og Susanne Knudsen.
Blandt historierne var turen til en Europacup kamp i Sverige, som foregik i to private fly fra Esbjerg Lufthavn (og kampen blev forøvrigt tabt.
Spillerne kom også ind på de blå træningsdragter – jow, de var flotte og ens påklædte. De kunne heller ikke lade være med at prikke lidt til Ida Hansen, som i boldbesiddelse gerne “ville gå selv.”
Anne Marie Brorson fortalte om en episode i en pokalkamp i Aalborg, hvor hun mandsopdækkede Anja Andersen, der begyndte at tude over at være sat ud af spillet.
RYK IND RIBE ønsker holdet tillykke med dagen.