Viggo Pedersen, Italiensk landskab i nærheden af Carnello, 1883. Ribe Kunstmuseum

Tekst og foto Ribe Kunstmuseum

Mens vi krydser fingre for, at påskevejret bliver klart og solrigt, kan vi drømme os til Ambruzzerne og nyde Viggo Pedersens maleri, der nyligt er blevet erhvervet af Ribe Kunstmuseum.

Viggo Pedersen (1854-1926) er ikke et særligt godt beskrevet blad i den danske kunsthistorie. Han studerede på Kunstakademiet fra 1871 til 1878. I 1882 rejste han sammen med Joakim Skovgaard til Italien med støtte fra akademiets rejsestipendier. Undervejs sluttede de sig til Kristian Zahrtmann, og i november ankom de til Rom, hvor de arbejdede med modelbilleder og bymotiver. I midten af juni 1883 drog de videre til Sora syd for Rom, hvor de lejede sig ind i et lille hus. I løbet af sommeren ankom en række andre europæiske kunstnere til Sora, og området blev næsten en kunstnerkoloni i lighed med Skagen.

Pedersen lærte af Phillipsen og Cogghe

En af de andre danske kunstnere i Sora var maleren Theodor Philipsen (1840-1920). Med sig bragte Philipsen den belgiske maler Rémy Cogghe (1854-1935). Cogghe havde følgende kommentar til Pedersens malerier: ”Hvorfor er Monsieur Philipsens Graavejr lysere end Deres Solskin? De maler Luften og Lyset alt for nedstemt! Lad mig gaa med Dem ud til Deres Motiv, saa skal jeg vise Dem, hvad jeg mener!” Cogghe fik lært Pedersen at male luften og lyset, og både Cogghes og Philipsens impressionistiske stil satte sig spor i Pedersens værk herefter. Kunstkritikeren Karl Madsen skrev et par år senere om Viggo Pedersens Sora-billeder, at de fremstillede ”den italienske Natur i et blegt, hvidligt Skær, der gav os ved sin Nyhed en overraskende Karakteristik af en lysmættet Atmosfære.”

En af de mest eksperimenterende

Typisk for Viggo Pedersens landskaber er, at der ofte ses personer i motivet, men at de så at sige er underordnet maleriets landskabelige karakter. Landskabet forestiller en dreng, der sidder på en græsmark med en lille flok små, sorte grise. Bag ham står en række træer, der deler kompositionen op i forgrund og baggrund. I forgrunden har Pedersen på meget stoflig vist malet det stride, gullige græs med en vibrerende tekstur. I baggrunden lyser Abruzzernes kalkbjerge i solskinnet. Ser man på udviklingen i Viggo Pedersens billeder under opholdet i Italien, sker der en kolossal forandring undervejs. Han var måske den af de danske kunstnere, der var mest eksperimenterende – og hans arbejder fra disse år står som et klart højdepunkt i hans kunstneriske produktion. Han hjembragte sine erfaringer og omsatte dem i den danske natur, men udviklede også nye og interessante bidrag til kunsten.

Et maleri med en spændende historie

Udover maleriets høje kvalitet er det også dets proveniens, der gør det interessant. Det har nemlig tilhørt billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, der lige nu kan opleves på museets førstesal.