Tekst og foto: Annette Brøchner Lindgaard

Torsdag d. 13. januar 2022

Egentlig ville hun have været kunstner, men følte sig ikke helt klar og startede i stedet på at læse Kunsthistorie på Københavns Universitet. Kunstinteressen kom fra far, der var geolog i olie- og gasbranchen, men som elskede at tegne og male med sine børn.

Mødet med kunsthistorien og den helt store kunst, fik Anne-Mette til at droppe kunstakademiet. Måske ville kunstverdenen være bedre tjent med en kunsthistoriker, der brændte for at videregive sin viden, åbne kunsten og hjælpe det utrænede øje til at ’se’. Og sådan blev det og heldigvis for det, for nu er 48-årige Anne-Mette Villumsen ny direktør for Ribe Kunstmuseum, der med hende igen har fået en nærværende og dybt engageret frontfigur.

Sammen med kæresten Morten, der er historiker og har fået ansættelse ved Museum Sønderjylland, er Anne-Mette på vej til at flytte ind i det nyindkøbte hus i Sdr. Farup. Selv om Anne-Mette er opvokset i Canada og Indonesien og har boet i både Paris, Berlin og København, har hun rod i det Vestjyske, med en far, der er vendt hjem til Fanø og en mor, der er tilbage i Outrup.

Anne-Mette kender Ribe Kunstmuseum fra sit tidligere job gennem 11 år som leder af Skovgaard Museet i Viborg. Ribe Kunstmuseum og Skovgaard Museet har arbejdet sammen om udvikling af udstillinger og Anne-Mette udtrykker stor glæde over nu at skulle lede et museum, der er så gennemsyret af kvalitet.

Kunstnerfamilien Skovgaard, der grundlagde Skovgaard Museet i Viborg er også repræsenteret på Ribe Kunstmuseum

På spørgsmålet om, hvad der har udløst jobskiftet, svarer Anne-Mette:

”Da jeg kom til Viborg, var det et museum, der sov Tornerosesøvn og skulle genrejses. Det nåede jeg rigtig langt med, men man kunne altid mærke, at det var håndbold og fodbold, der kom først i Viborg. Selv om Ribe er en mindre by, kan man mærke en stolthed over den genrejsning, som det lykkedes Dagmar Warming at skabe med bevillingen fra A.P. Møller Fonden. Dagmar har opbygget et rigtig solidt fundament, som jeg så kan bygge videre på. Det er store sko, jeg skal udfylde, men Dagmar fik plantet et frø hos mig, som jeg glæder mig til at dyrke. Det er en fantastisk fin bygning og en fantastisk samling, og samtidig er der mulighed for at lave nogle sjove udstillinger og noget formidling, hvor man kan prøve ting af.

Det, der er vigtigt, er, at museet følger med samfundet. Vi skal være nutidige og relevante, men vi skal også kunne pege tilbage og være et sted, hvor man kan tage på en tidsrejse tilbage i tiden.  Ikke kun for at man skal forstå livet for 150 år siden, men også for at forstå hvilket perspektiv de gamle billeder kan give os på vores liv i nutiden. Man skal huske, at guldalderkunst jo blev skabt på et tidspunkt, hvor Danmark var i dyb økonomisk og politisk krise, og hvor kunsten dybest set var politisk propaganda, der skulle vise, hvor fantastiske danskerne var i modsætning til tyskerne.

Det som er godt ved guldalderkunst, når man taler om formidling, er at man kan se, hvad det forestiller og at teknikken duperer. Når teenagere hører at det er ægte bladguld, der er på rammerne og hvor lang tid kunstnerne har uddannet sig, så taber de underkæben. P.C. Skovgaard gik på Kunstakademiet i 14 år. Lige så længe, som de selv har levet. Det, der er vigtigt, er, at man som formidler prøver at møde folk, der hvor de er. Hvor gamle de er og hvorfor de er her. At man prøver om man kan finde den krog, der kan fange deres nysgerrighed og hjælpe dem til at lære at ’se’.

Vi skal jo lære at begå os i verden. Når man er barn, skal man lære at læse og skrive, lære at begå sig socialt og lære at navigere visuelt. Vi skal lære, at det ikke bare handler om at sige, at man har set Mona Lisa, men om at forstå hvad det er der gør Mona Lisa så speciel.”

Anne-Mette Villumsen. Ny Direktør for Ribe Kunstmuseum