Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Johnny Tauman, onsdag den 24. november
Konstitueringen efter byrådsvalget har givet en overraskelse, som har givet anledning til megen snak efterfølgende.
Det er socialdemokratiet, der leverede overraskelsen, da den hidtidige formand for udvalget for plan- og miljø, Karen Sandrini, trods et meget flot personligt valg, blev vraget af partifællerne til en formandspost.
Socialdemokratiet har to formandsposter i det nye byråd, og helt som ventet gik den ene formandspost til partiets spidskandidat, Jacob Lykke. Men selv om Karen Sandrini med 1220 personlige stemmer – næst højeste stemmetal i partiet – nærmest fordoblede sit personlige stemmetal i forhold til 2017, blev der ingen formandspost til hende. Den gik i stedet til Jørgen Ahlquist, der med 381 personlige stemmer kun var fem stemmer fra overhovedet ikke at blive genvalgt.
Der er ingen tvivl om, at det er en skuffet Karen Sandrini, undertegnede får fat i over telefonen efter en lang, travl og til tider bevæget dag.
Tildelingen af formandsposter er, så vidt Ryk Ind Ribe erfarer, sket i et samarbejde mellem Jacob Lykke, Jørgen Ahlquist og partiets fællesledelse i Esbjerg Kommune. Jørgen Ahlquist får udvalget klima og miljø som formand, og det er netop de områder, Karen Sandrini har arbejdet med de sidste fire år.
– Det er en beslutning, man har taget. Jeg står lidt uforstående overfor det. Netop de områder er noget, jeg er gået til valg på og har arbejdet med i fire år. Det er områder, jeg har haft stor interesse for, for man ønsker det bedste for sin kommune. Og det bliver svært at slippe arbejdet med Vadehavet. Men jeg vil også brænde mig for de nye områder og sætte mig 100 procent ind i dem. Men det bliver hårdt at sige farvel.
– Er det udslag af traditionel tankegang?
– Jeg har ikke været med alle årene. Jeg bruger meget tid på politiske analyser og hvilke strategier, man kan bruge for at gøre sig spiselig overfor vælgerne forstået på den måde, at vælgerne kan spejle sig i partiet. Jeg tænker både 4, 8 og 16 år frem, og det er noget af en strategi, der skal lægges for at køre folk i stilling. Der kommer en kæmpe udskiftning. Partiet skal åbne sig for den fornyelse, og det er en større debat, jeg har lyst til at tage, når vi kommer på den anden side. Det er ikke noget, jeg siger nu, men det er tanker jeg har gået med i lang tid.
– Jeg tænker, der skal nye tanker og strategier til. Verden forandrer sig, og så er partiet også nødt til at forandre sig på mange dagsordener. Der er en kerne, men man skal også følge med tiden. Vi skal tage ved lære af det, og jeg er ked af, at vi ikke fik unge DSU’er og Michael Harbøl, der har masser power, ind i byrådet.
– Vi mangler nogle, der kommer med nytænkning. Det er personer, der ville kunne bidrage med noget til partiet. Vi står overfor kæmpe dagsorden, og vi er meget i opposition, med det nederlag, vi har fået.
– Mange, jeg har talt med, siger, at du ikke er rød nok til partiet. Hvad siger du til det?
– Det ved jeg ikke, siger Karen, og efter en tænkepause lyder det: – Der er nok enkelte, der mener det. Jeg er ikke andet end socialdemokrat. Det er det eneste parti, jeg kan se mig i. Jeg kan ikke svare på, om jeg er lyserød eller mørkerød. Jeg er socialdemokrat. Mine vælger skal ikke bøde for, at der er truffet beslutning, de ikke er enige i. Der er et arbejde der skal gøres, og jeg fortsætter.
– Det vil sige, at du også er socialdemokrat efter dette?
– Ja, og nu glæder jeg mig til en julefrokost med mit gamle udvalg.