Tekst og collager: Johnny Tauman      Foto: René Jørgensen
1. september 2019

Fra sagsfremstillingen ”Muligheder for vådområdeprojekt i Ribe Østerå

Baggrunden for at undersøge muligheden for at gennemføre et vådområdeprojekt i Ribe Østerå er, at en hævning af vandstanden samtidig vil give mulighed for at hæve sommervandstanden i Mølledammen og på den måde skabe ringere vilkår for, at vandplanter bryder vandoverfladen. Med hævning af vandstanden i Mølledammen giver det samtidig bedre mulighed for at forbedre Stampemølleåen til gavn for snæblen, som er en særlig prioriteret art, som Esbjerg Kommune har en særlig forpligtelse til at sikre i henhold til EU. På den måde vil Esbjerg Kommune forsøge at imødegå et statsligt krav om fjernelse/ombygning af spærringerne i Ribe. Dette er baggrunden for, at Teknik & Byggeudvalget besluttede at igangsætte en proces om etablering af et vådområde.

Spørgsmål til direktøren

RYK IND RIBE har bedt direktør Erik Jespersen, Teknik & Miljø tage stilling til følgende:
Bemærkningen om at imødegå et statsligt krav.
Mange – også politikere – har spurgt ind til, hvor vi kan læse om det statslige krav.
Og ikke mindst om kulturhistoriske stemmeværker er målgruppen?
Mon ikke det er fokus på de ”almindelige” stemmeværker i de frie vandløb?  Kan du være med til at kaste lys over bemærkningen – og ikke mindst få sat et punktum ved at oplyse, hvor kommentaren i sagsfremstillingen stammer fra.

Svar fra direktøren

Statens krav om indsatser fremgår af statens vandplan 2010-15. Indsatskravet er videreført i statens vandområdeplan 2016-21.
”Jeg vedlægger kopi af kort fra statens digitale kortværk Miljø GIS (se billederne)”, skriver direktør Erik Jespersen og fortsætter: ”det er således på baggrund af disse markeringer, at der allerede har været en dialog mellem Miljøstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Esbjerg Kommune, for at kunne finde en løsning, således spærringerne ikke vil blive en del af de kommende vandområdeplaner, som vi ellers frygter kunne blive konsekvensen af statens indsatskrav”.

Frislusen

Midtmøllen

Ydermøllen

Appendiks – brev til Esbjerg Kommune fra 11. oktober 2016, som RYK IND RIBE er kommet i besiddelse af