Tekst & Foto Johnny Tauman
17. december 2018

Det flyder med dåser langs de danske veje – og ”det er i hvert fald ikke mig, der kaster den tomme emballage ud af bilvinduet”, tænker og mener de fleste bilister. Men nogle må jo alligevel gøre det!
Og det er noget forfærdeligt svineri!
Nu tænker du nok, at RYK IND RIBE slår for stort et brød op, men onsdag formiddag mødte vi en Vilslev-borger, som ønsker at være anonym, på sin ugentlige cykeltur til over Bjerget og frem og tilbage ad Kongeådal og Hillerupvej.
Allerede på afstand kunne RYK IND RIBEs medarbejder se, at cyklisten stoppede op, bøjede sig ned i rabatten og så straks herefter fortsatte fremad, for blot at gentage proceduren. Derfor tog vi en snak med ham.
Vilslev-borgeren, som i arbejdslivet kører bus, har valgt at opsamle dåser, som ligger langs vejkanten – og der er rigtig mange!!
På onsdagens første del af cykelturen er kurven på bagagebæreren allerede ved at være fyldt – og hverdagshelten kunne fremvise billeder fra tidligere cykel- og motionsture.
Vi kender alle til begrebet skovsvin – vejsvin lyder faktisk være, men det er den rette betegnelse.
Lad os se, om denne artikel kan mindske antallet af dåser mellem Hillerup og Kongeådal/Vilslev.

Så´ det sagt!