Månedens kunstværk, august 2022: Tag med Constantin Hansen til Rom
Constantin Hansen, “Det indre af kirken S. Lorenzo Fuori i Rom”. Studie. Sign. C. H. 1837. 34 x 36 cm, olie på lærred. Ribe Kunstmuseum.
Tekst og foto Ribe Kunstmuseum
Tidligere i år erhvervede Ribe Kunstmuseum en lille, ny perle af et guldaldermaleri til samlingen. Maleriet er udført af maleren Constantin Hansen i 1937, og indgår helt perfekt i fortællingen om de danske kunstneres rejser i den første del af 1800tallet. Efter at have gået på Kunstakademiet skulle de nemlig til Rom for at studere de gamle mestre fra Renæssancen – fx da Vinci, Michelangelo, Rafael og Tizian – og også gerne udforske lyset og arkitekturen. Det, de lærte på deres tur til Italien, skulle de så tage med i rygsækken og bruge i deres malerier herhjemme.
Rejsen til Italien
Constantin Hansen (1804-1880) rejste til Italien i 1835 takket være støtte fra ’Fonden ad usus publicus’ og blev der helt frem til 1843, primært i Rom. Under opholdet malede han mange af de samme motiver som de andre samtidige danske kunstnere, der var taget til Rom: byprospekter, folkelivscener og landskaber.
Hansen havde en evne til at skabe yndefulde kompositioner og male med lysmættede farver, og det resulterede i en lang række vellykkede italienske motiver, som står blandt de fineste, som danske malere har skabt i Italien. På Ribe Kunstmuseum er vi heldige at have fem Constantin Hansen-malerier i vores samling, og to af dem er skabt under kunstnerens store Italiensrejse.
Hansens eminente sans for linjer og billedopbygning
Det ene er billedet fra kirken San Lorenzo fuori le Mura, der er opført i det østlige Rom, og det andet fra Athenatemplet i Pæstum. Begge malerier viser den store arkitektur over for det lille menneske. Efter primært at have beskæftiget sig med portrætmaleri i Danmark, erklærede Constantin Hansen, at han i Italien hovedsageligt ville beskæftige sig med arkitekturmaleri og dekorationsmaleri. De antikke arkitektoniske monumenter kom derfor til at spille en vigtig rolle i de mange værker, han skabte under sit ophold. Faktisk skulle Hansen oprindeligt have været uddannet som arkitekt og gik i en årrække på Akademiets bygningsskole. Hans sans for linjer og kompositionsopbygning er eminent. I motivet fra San Lorenzo fuori le Mura har Hansen valgt et dristigt diagonalt kig, der på en måde gør kirkens rum så meget større end lærredets lille format. Der er meget, som vi ikke kan se, meget der er skjult. Vi får kun et lille udsnit af det vældige bygningsværk.
Den dristige diagonal
Den diagonale billedopbygning understreges med de kannelerede søjler – det er kirkerummet, der er i fokus. Midt i søjlernes forløb finder vi en knælende kvinde, der holder et spædbarn. Søjlerne indrammer et alter, der er genstand for kvindens blik. Kvinden i maleriet virker lille og spinkel i forhold til de pompøse søjler, der kan ses som et symbolsk billede på det enkelte menneskes lidenhed i forhold til den katolske kirkes magt og kristendommens storhed.
Beskæringen er altafgørende for opfattelsen af et motiv
Tredive år senere, i 1867, maler Hansen en anden udgave af motivet, denne gang i højformat i stedet for kvadratisk, og med en ældre mand i stedet for en ung kvinde knælende foran alderen. Det maleri tilhører Statens Museum for Kunst, og kan ses herunder. Ribe Kunstmuseums nyerhvervelse kan ses som en skitse, men er anderledes umiddelbart og har en lethed over sig. Højformatet i SMKs maleri viser hvor stor betydning beskæring har for opfattelsen af et billedrum – hvilket er vigtigt at huske på, hvis man selv udøver kunst gennem fx maleri eller fotografi.
