Tekst: Renè Jørgensen foto: privat
20. september 2022.

Efterårsmarkedet i Ribe Havekreds blev en succes

– Tusind tak til alle frivillige, stadeholdere og besøgende, der gjorde Efterårsmarkedet i Ribe Havekreds til en hel forrygende dag, lyder det fra formand Hanne Nørgaard.

Dagen bød på Åbent Værksted, hvor der både var kransebinding og dekorering af græskar. Men der var også mange andre gode ting. Der var grønsager, snaps, forårsløg fra Fole, spændende planter, ny slynget honning, keramik, chilisirup, plantestativer, træarbejde og meget mere. Der var omkring 250 glade mennesker, der benyttede sig af mulighederne. For mange blev det også til en hyggelig snak med fagfolk over en kop kaffe.

Vil man gerne vide mere om Havekredsen, er der en Facebookgruppe. Den beskriver om aktiviteterne og spændende kreative og lærerig besøg hos dygtige blomsterfolk og haveinteresserede.