Tekst og foto: Renè Jørgensen
17. maj 2021.

Den kendte duo Møller og Skuldbøl forbereder sommerens repertoire.

Møller og Skuldbøl, duoen med lokale rødder i Ribe, er i gang med at prøve et nyt repertoire af, før de drager ud i sommeren til de planlagte spillesteder.

Lys og lyd skal gå op i en højere enhed, når duoen skal ud og underholder et musikhungrende publikum, for savnet af at høre musik, kan vist ikke diskuteres.

Nye numre er indøvet og dagens prøver var henlagt til det fantastiske spillested KOSMORAMA i Bramming.

Duoen består af Søren Møller og Mads Skuldbøl Nielsen, som begge har mange års erfaring i mange musikalske sammenhænge. De spiller små og store perler af bl. a. nye hits og klassikere med kunstnere som Dylan, Clapton, Allan Olsen, TV2, Lars HUG, Nicolaj, Springsteen mfl.

Der er altid plads til leg og improvisation, når numrene fortolkes. Musikken og sangene leveres som akustisk ”roots” musik med et strejf af elguitar og dobro med rødder i folk, rock, pop & bluesgenren krydret med Møller & Skuldbøls egne fortolkninger af både nyere hits og klassikere.