Tekst: Renè Jørgensen foto: Pressefoto
18.august 2019.

Byens Hotel gæster Ribe.

Onsdag den 21. august kan det Århusianske band Byens Hotel opleves i Ribe, hele to gange. Bandet er på plakaten til Ribelund festivalen om eftermiddagen, og senere på dagen i Farup Kirke.

“Byens Hotel” er titlen på én af Kim Larsens kendte sange, men det er også navnet på det halvakustiske band, der blev dannet i 2004.

Byens Hotel har charmeret tilhørerne i alle aldre med den rette blanding af askebægervokal, halvakustisk lyd og masser af god stemning.

Bandet har specialiseret sig halvakustisk fortolkninger af kendte rock- popnumre af såvel danske som udenlandske kunstnere – lige fra GASOLIN og JOHNNY MADSEN til DIRE STRAIT og SCISSOR SISTERS.

Simon Plüger vokal, Lars Vissing guitar, Ryan Hald guitar og Troels Møller på bas er kendte for at fyre den af, og bandet spreder fest og ballade til en hvilken som helst lejlighed.

Det er MARSK MUSIC, der præsenterer Byens Hotel kl. 19.00 i Farup Kirke.