Tekst og fotos: Bo Børsen Hansen

Ribe BTK har desværre i løbet af ugen lidt en stribe nederlag i serierækkerne.

Ribes ene serie 5 hold med Allan Pedersen, Søren Nielsen og Orla Albrektsen tabte onsdag 1-9 i Esbjerg. Blot Allan Pedersen vandt en enkelt single.

Ribe har hele 3 serie 4 hold.

Det ene med Svend Nielsen, René Nielsen og Terkel Dons Christensen tabte tirsdag 1-9 i Broager, hvor blot René vandt en enkelt single.

Endelig havde Ribe onsdag 2 hjemmekampe i serie 4.

I den ene tabte Allan Knudsen, Hans Kann Rasmussen og Søren F. Jensen 2-8 til Åbenrå. Allan Knudsen og Hans Kann Rasmussen vandt hver en single.

Serie 4 holdet med Hans Kann Rasmussen, Søren F. Jensen og Allan Knudsen

Sidst men ikke mindst var klubbens berømte “Guldhold” i aktion i serie 4. Desværre levede holdet med Knud Andersen, Peter Gram og Jørn Foged ikke op til navnet  i kampen mod SGI. Holdet tabte 2-8, blot sejr i doublen og en enkelt single sejr til Knud Andersen.

Guldholdet med Peter Gram, Jørn Foged og Knud Andersen