Tekst: René Jørgensen foto: pressefoto.
3. januar 2018.

Blød i bolden? Tag med til en sjov aktivitet for hele familien og skyd 2019 ind på Håndboldens Dag, når Hviding IF afholder arrangementet i hallen lørdag den 5. januar 2019 fra kl. 10.00 – 12.00.

Mød op i indesko eller i strømpesokker, så garanterer Hviding IF for store smil og sved på panden. Klubben byder på forskellige aktiviteter på dagen, så der er sjove boldudfordringer for enhver smag.

Et par sjove timer der kan sluttet af i kantinen, hvor Henrik har lækre sandwich og sodavand klar til en fornuftig pris.

Om håndboldens dag:

Den 5. januar, inviterer håndboldklubber over hele landet til Håndboldens Dag. Det er gratis at deltage, og der er aktiviteter for hele familien, hvor man bl.a.  kan prøve at spille med bløde håndbolde og teste en helt ny gul bold. Der er VM-plakater og tatoveringer til børn og barnlige sjæle, og hele familien får et diplom med hjem, skriver Bevæg dig for livet på, deres hjemmeside.