Tekst og foto Hasse Jørgensen, onsdag den 30. november 2022

Det ser dramatisk ud, men heldigvis er ingen personer kommet noget til.

En større bil er havnet i noget buskads ved cykelstien mellem Ribe og Øster Vedsted lige der, hvor cykelstien krydser under hovedvej 11. Bilen er blevet mindre beskadiget ved den voldsomme medfart. Ifølge politiet er der tale om et mindre færdselsuheld.

At dømme af sporene på stedet er bilen kommet kørende på den blinde vej, der fører forbi emballagefabrikken og ned mod hovedvejen. Vejen var for mange år siden en del af Tøndervej men blev lukket som følge af omlægningen af hovedvejen. Nu er vejen blindt, men sporene tyder på, at bilen er kørt af vejen og ned ad en dyb skrænt for at krydse cykelstien og lande i buskadset.

Politiet oplyser, at bilen snarest vil blive fjernet.