Tekst og foto: Renè Jørgensen Copyright.
29. september 2019.

Det blev et brag af en koncert på Ribe Katedralskole lørdag eftermiddag, hvor tidligere og nuværende medlemmer af big bandet leverede en stribe dejlige numre som behagede de ca. 140 tilhører til koncerten.

Blandt gæsterne var kommunens borgmester Jesper Frost Rasmussen  (V) og udvalgsformand Karen Sandrini (A) der begge nød musikken.

Det var da også Jesper Frost Rasmussen der i sin tale kom ind på at big bandet med deres swingende bigband-jazz havde glædet masser af jazzentusiaster både lokalt og på turnéer rundt omkring i hele verden.

I talen kom borgmesteren ind på:
– Jeg har glædet mig til at være her i dag, hvor vi fejrer Big Band Ribes 30 års jubilæum, og jeg vil gerne ønske bandet et stort tillykke med jubilæet. Det startede alt sammen tilbage i 1989 hvor nogle af Ribes driftige fritidsmusikere mødtes omkring bandets første dirigent Peter Hyhldal. Ribe skulle have sit eget bigband. I begyndelsen bestod bandet blot af et otte mand stort aftensskolehold, så det fik meget passende navnet Ribes mindste bingband. Siden er I vokset til et fuldt besat 18-mandsorkester, så I nu helt fortjent kan kalde jer Big Band Ribe lød det fra Jesper Frost Rasmussen.

I Esbjerg Kommune har vi for nyligt fastlagt den vision, som sætter rammerne for vores arbejde frem mod 2025. En af ambitionerne heri er, at vi ønsker en kulturel opblomstring, der skaber glæde og stolthed i hele kommunen og sætter os på det kulturelle landkort, sagde borgmesteren i sin tale.

De mange gæster nød også bigbandets fortællinger fra de ture de har haft rundt om i verden. Bandet har gæstet lande som Argentina, Cuba, Færøerne og i 2018 gik turen til venskabskommunen Suzhou i Kina.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og udvalgsformand Karen Sandrini  (A) nød koncerten. Borgmesteren holdt en tale for bigbandet, hvor han takkede hver og en af de dygtige musikere og bandets tidligere og nuværende dirigent Christoffer Find, for en flot indsats for et aktivt musik- og kulturliv her i kommunen gennem de sidste 30 år.

På saxofon Anders Bast (stående) i en solo. Yderst til højre er der Poul Kristensen. I dette nummer optræder far og søn sammen.

De 140 gæster hyggede sig med musikken, men en frisk bemærkning går man aldrig fejl af. Fra venstre er det Finn Christensen, Willi Weber, Uffe Skalborg Hansen og Elsebeth Hansen

Rikke Boisen får her i sangen ”Route 66” hjælp på keyboard af den tidligere dirigent Henrik Bülow. Under koncerten kunne Henrik Bülow fortælle en lille sjov anekdote fra et af bigbandets koncerter. I Gørding skulle bandet spille til afsløringen af en statue, der stod tildækket, som det nu bør og hører sig til ved sådanne lejligheder. Henrik Bülow mente nu det var afsløringen af en statue af borgmesteren? Men det var det vist ikke. Da der efter afsløringen af statuen blev proklameret at nu kun der nydes god musik med bigbandet, men at der også samtidig bag hallen var et større ta`selv bord man kunne benytte sig sig. Så var det som den humoristiske dirigent sagde, to trofaste fans tilbage, resten valgte ta`selv bordet.