Tekst: Johnny Tauman Dronefoto: Ove Detlevsen
31. oktober 2019
Ved stitunnelen har man støbt brodækket og er ved at støbe “hammeren” på de langsgående spunse, fortæller projektleder Claus Prien Tobiasen til RYK IND RIBE. Han oplyser videre: “Og så er man i gang med at svejse samlingerne i spunsen, så den bliver tæt”.
Desuden skal man have støbt et opretningslag og bundplade i tunnelen oven på den 1,5-2 meter tykke ballastbeton. Denne beton blev støbt for nogle uger siden. “Der er lidt udfordring pga. vandtrykket, men det skal nok blive løst,” siger Claus Prien Tobiasen.
Ud over disse opgaver – de 2 betonlag i tunnelen – er der så rækværk på betonhammeren og broautoværn på selve broen.
“Der skal dertil etableres en pumpesump, hvor regnvand i tunnelen samles op og ledes væk,” er konsulentens sidste kommentar til denne statusopdatering, som suppleres med droneoptagelser af byggeriet.