Tekst: Johnny Tauman         Dronefoto: Ove Detlevsen
12. oktober 2019

Mange har i tidens løb kommenteret ventetiderne ved jernbanen, hvor den krydser Plantagevej / Trojelsvej – og udtrykt bekymring for øgede ventetider, når der fra udgangen 2020 indføres halvtimedrift mellem Varde/Esbjerg og Ribe.

Fire spor skal give flow i trafikken

Der vil i anlægsfasen af rute 11 naturligvis være nogle trafikale udfordringer – men når vestsiden er færdig i løbet af forår / sommer med nyt signal og bomanlæg – og senere færdiggørelsen af østsiden med den gennemsigtige støjdæmpendevæg og privat-/Stillevej, så skulle de fire spor kunne give mulighed for at minimere ventetider og kødannelser. Sådan lyder det i forhold til optimeringen af infrastrukturen, hvor rute 11 løber gennem Ribe N.
RYK IND RIBE har haft Ove Detlevsen i luften for at vise, hvor en af udfordringer ligger.

På begge sider af både Industrivej og jernbanen er Barslund A/S ved at være langt med basisarbejdet.