Tekst & Foto: Johnny Tauman
10. november 2020

Åhuset har fået sin ibrugtagningstilladelse fra Esbjerg kommune. Det betyder, at der nu kan holdes møder og arrangementer.
I indeværende uge har omklædningsrummene fået bænke, knagerækker, spejle, papirholdere mm. Økonomien til omklædningsfaciliteterne skyldes et tilskud fra DGI og DHFs foreningspulje på 30.000 kr.

Det gamle røde skur skal flyttes lidt over 100 meter – og skal genanvendes.

Ved perioder med større nedbørsmængder står et område under vand nær det sted, hvor det gamle klubhus stod placeret. Det skal fyldes op og planeres – og tilsås med græs. Der skal også etableres en mindre bålplads. – En stor bevilling – fra Nordea-Fonden på kroner 332.176 til Kongeådal Sportsforening – betyder, at vi kan få færdiggjort vore udeområder – her tænker jeg både på større fliseområder, mens også parkerings- og tilkørselsforholdene, siger Henning Jakobsen.

Flotte omklædningsrum (privatfoto)